Tirsdag var færdselspolitiet fra Fyns Politi tilstede på motorvejen. Her blev betjentene vidne til noget af syn, der gjorde, at de endte med at standse en bilist og dele en stor bøde og to klip ud.
Det fortæller politiet selv på Twitter, hvor politiet deler historien som en påmindelse til alle danske bilister om, at selvom vi lever i en ekstraordinær tid, så gælder landets love og regler fortsat. Også selvom man skal nå på apoteket eller ned og hamstre toiletpapir.
Politiet skriver:
"Vi har lige standset en bil der blev målt til at køre for stærkt på motorvejen - 2 gange! Først i 130 km/t zonen og så 110 km/t zonen."
Sad med mobilen i hånden
Ingen tvivl om, at bilisten havde fundet den tunge fod frem, da han var på tirsdagstur. Det endte dog ikke med, at være hans eneste lovovertrædelse. Da patruljen fra politiet stoppede ham, så var hans opmærksomhed et helt andet sted.
"Da han blev standset, sad han og betjente en håndholdt mobil," skriver Fyns Politi på Twitter.
Alt i alt endte det med at være en dyr dag for bilisten. Han fik 6.500 i bøde og to klip i kørekortet.