Tager udendørs bad: Pludseligt står vildt fremmed i haven

112
Foto: Rigspolitiet
En mand skulle bare have en dukkert men endte istedet med at få sig et chok.

Lige nu læser andre også

En mand fik mandag ubudne gæster under sit morgenbad. Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten, der dækker begivenheder i politikredsen på påskens sidste dag. 

Hændelsen fandt sted mandag morgen kort efter kl. 07.30 gik en 53-årig mand ud i baggården ved sit hus på Von Hattenstræde i Randers C for at tage et morgenbad i sit udendørs spa. Kort efter han havde sat i sig i spa-badet gik døren til hans skur op, og ud kom en mand, som den 53-årige aldrig havde set før.

Over skulderen bar manden en sportstaske, der tilhørte den 53-årige.

Får pludseligt travlt

Da den 53-årige mand spurgte, hvad manden lavede, satte han farten op og gik mod porten og udgangen fra baggården. Den 53-årige løb efter ham og fik halet ind på ham, da han havde svært ved at få porten op.

Den 53-årige fik fravristet sportstasken, hvorefter manden løb fra stedet ad Von Hattenstræde mod nord.

Manden var formentlig kommet ind i baggården ved at kravle over hegnet på bagsiden. Han beskrives som:

  • 30-35 år
  • 180-185 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Lys i huden
  • Kort, brunt hår
  • Aflangt ansigt med fremtrædende fortænder og skægstubbe
  • Talte dansk
  • Var iført en grå eller sort kedeldragt/flyverdragt

Østjyllands Politi fortæller, at de gerne hører fra eventuelle vidner, der kan have set manden i området tidligt mandag morgen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 

Anbefalet til dig