Ungt par spiser aftensmad: Pludseligt knuses deres rude

112
Foto: Shutterstock
Under aftensmaden blev en af deres ruder pludseligt knust.

Lige nu læser andre også

Søndag først på aftenen anmeldte et par i 30’erne, at der kort forinden var blevet kastet en sten ind igennem deres rude, mens de sad og spise aftensmad i deres rækkehus på Nicolinevej. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi. 

Gardinerne var trukket for, så parret så ikke, hvem der kastede stenen. Stenen var på størrelse ved en knytnæve, men heldigvis ramte stenen ingen personer, men ruden blev knust.

En patrulje kørte til adressen, hvor parret blev afhørt til sagen. Det var ikke muligt at fastslå et motiv til hærværket og politiet efterforsker nu sagen.

Politiet har en besked til lokale borgere, der eventuelt er i besiddelse af oplysninger om hændelsen. 

"Vidner som har bemærket personer/køretøjer omkring Nicolinevej i Strøby Egede, som kan have virket mistænkelige, eller borgere der så, hvem der kastede stenen bedes kontakte politiet på tlf. 114," skriver Midt- og Vestsjællands Politi. 

Spillede trods forbud

Søndag henvendte flere patruljer sig ved en spillehal i den centrale af Roskilde by efter modtagelse af oplysninger om, at spillehallen trods corona-restriktionerne var åben for gæster, og at der formentlig befandt flere end fem personer på stedet.

Politiet kunne i et lokale tilhørende spillehallen konstatere, at der var i alt 10 mænd i alderen 31-59 år fra mange forskellige steder og byer på Sjælland.

De tilstedeværende blev alle sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i et lokale, hvor offentligheden under normale omstændigheder ville have adgang til, men som ifølge corona-restriktioner skal holde lukket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.  

Derfor blev den ansvarlige for spillehallen, en 52-årig mand, sigtet for at have tilladt adgang for de øvrige tilstedeværende personer trods krav om lukning. De blev alle bortvist fra stedet uden dramatik og kan nu hver især se frem til at modtage et bødeforelæg som afgørelse på sagen.

 

Anbefalet til dig