Nicholas havde købt ny Tesla: Først han kom hjem gik denne fejl ved bilen op for ham

Af: Mie M.B

|

31/03/2025

Biler
Foto: Tesla.com
Foto: Tesla.com
Det var under en sparken dæk med naboen at den tydelige fejl gik op for ham

Lige nu læser andre også

Da Nicholas Andersen hentede sin nye Tesla Model Y, var glæden kort. For selvom bilen ifølge annoncen skulle være udstyret med anhængertræk, manglede det. Tesla krævede efterfølgende 9.500 kroner for at montere et nyt – men det nægtede Nicholas at betale. Det fortæller FDM.

Han opdagede først det manglende anhængertræk, da han var hjemme og gennemgik bilen nærmere. Ved afhentningen havde han blot fået bilen udleveret uden nogen egentlig gennemgang og var blevet bedt om at kvittere for modtagelsen i Tesla-appen, før han overhovedet havde set bilen.

Da han efterfølgende kontaktede Tesla, fik han besked om, at manglen skyldtes en IT-fejl, men virksomheden fastholdt, at han måtte betale for en ny montering. Det fik Nicholas til at kontakte FDM, som også blev mødt af afvisning fra Tesla.

Sagen endte hos Ankenævnet for Biler, og kort tid efter ændrede Tesla pludselig holdning. De indgik et forlig og monterede anhængertrækket uden beregning – direkte hjemme hos Nicholas.

FDM’s advokat Michael Ern Nielsen kalder forløbet unødvendigt og beklager, at sagen skulle tages så langt, før Tesla erkendte fejlen. Ifølge ham var det tydeligt, at bilen blev leveret med en mangel, og at Nicholas derfor havde krav på udbedring uden merpris.

Han opfordrer bilkøbere til altid at gemme dokumentation og tage screenshots ved onlinekøb. Det gjorde Nicholas – og det blev afgørende for sagen.

Nicholas selv kalder sagen frustrerende, men er tilfreds med, at trækket til sidst blev monteret uden problemer. Han understreger dog, at hele sagen kunne være undgået, hvis Tesla havde taget reklamationen alvorligt fra begyndelsen.

Anbefalet til dig