Vejgreb og stabilitet er særligt vigtigt i vintermånederne, hvor sne og is kan gøre kørslen uforudsigelig.
Diskussionen om det optimale dæktryk i vinterdæk er derfor særligt relevant, men hvad er egentlig bedst? Det spørgsmål har Tire Review at sig for at give svaret på.
Testen blev udført med vinterdækket Pirelli Cinturato Winter 2 ved fire forskellige dæktryk: 3,45 bar, 2,41 bar, 1,38 bar og 0,69 bar – svarende til psi-værdierne 50, 35, 20 og 10.
Overraskelser var der nok af, da dækkene blev testet på den sne- og isbeklædte bane
Her var vejgrebbet bedst ved 20 psi (1,38 bar), men dårligst ved 10 psi (0,69 bar). Til gengæld bremser bilen bedst, når lufttrykket er på niveauet 10 psi – og værst, når aflæsningen viser 50 psi.
Når det kom til acceleration og opbremsning, var der en klar tendens.
Her var tendensen nemlig, at jo lavere dæktrykket var, jo bedre accelererede og bremsede bilen også.
Højere dæktryk viste sig at have udfordringer. Bilen blev mindre stabil i snesporet og understyrede skarpt. Selvom styringen var let, reagerede ABS-bremsesystemet mindre effektivt, og ujævnheder i vejoverfladen blev mere tydelige.
Selvom, at det på baggrund af testen kan virke som en 'no brainer' at gå ud og tage en smule luft ud af dækket, er det dog ikke sikkert, at det er en god ide.
For det slider nemlig markant mere på dækmønsteret, når der er lavere tryk i dækket, og det økonomiske aspekt er derfor en vigtig del af overvejesen om dæktryk.
Eksperterne understreger, at det er afgørende hurtigt at hæve trykket til bilproducentens anbefalede niveau for at undgå unødigt slid, når der ikke er sne og is på banen.
Trykanbefalingerne findes typisk i instruktionsbogen eller på et klistermærke i bilens dørstolpe.
Du kan se hele testen i videoen herunder: