Bliver dine plastik skærebrætter også gule? Sådan får du dem hvide igen med et snuptag

Af: Liva Høyberg

|

24/06/2024

Bolig
Foto: TikTok
De to ingredienser, det kræver, har du sikkert allerede i dit køkken.

Mest læste i dag

Langt de fleste danskere ejer mindst et plastikskærebræt, hvis ikke flere.

De er nemlig ikke kun nyttige i køkkenet når det kommer til skærearbejde; de fungerer også glimrende som hurtige serveringsfade eller til andre formål.

En af de store fordele ved skærebrætter i plastik er deres robusthed. De tåler både skoldning og maskinopvask uden risiko for skader, og så er prisen også yderst fordelagtig.

For eksempel kan man anskaffe sig et hos IKEA for bare 15 kroner.

Men der er også en bagside af medaljen.

Hvis man bruger plastikskærebrætter, ved man, at de ofte hurtigt bliver misfarvede og grimme. Derfor vælger mange bare at kassere dem og købe nye.

Men det behøver du faktisk ikke. Der findes nemlig en simpel metode til at få dem rene igen, og det kræver kun to ingredienser: nemlig citron og eddike.

På TikTok-profilen Andrealifehack, der har over 7,9 millioner følgere, har han nu delt en video, der tager kampen op mod misfarvede skærebrætter.

I videoen ser man Andre se en anden video, hvor dette hack afprøves, mens han selv observerer. Derefter beslutter han sig for selv at teste det nye mirakeltrick.

Først hælder han eddike på brætterne, gnubber dem derefter med citronen og lader det sidde lidt.

I ventetiden afprøver Andre blandt andet et andet trick med et piskeris og et 'fingertrick' hvor det kræver stor kontrol over sine fingre for at kunne gennemføre udfordringen, så underholdt er man i hvert fald.

Efter lidt tid skyller Andre skærebrætterne uden den store wow-effekt. Det er først, da han forsigtigt skraber "misfarvningen af" med en kniv, at resultatet af eddike og citron kommer til syne, for det virker!

Til sidst i videoen kan man se en yderst glad og tilfreds Andre sidde med sine to rene, hvide skærebrætter.

Se videoen nedenfor

Anbefalet til dig