Mens mange af os ser frem til hyggelige efterårsaftener derhjemme, kan andre ikke undgå at gyse, når bladene begynder at falde – en frygt, der intet har at gøre med Halloween. For de, der lider af araknofobi, også kaldet edderkoppefobi, betyder efteråret én ting og én ting alene: edderkoppe-sæsonen.
Heldigvis er der ingen grund til at leve i konstant frygt for ottebenede gæster i dit hjem.
Nogle eksperter råder til brug af en særlig naturlig ingrediens, der skulle kunne holde edderkopper på afstand. Selvfølgelig er det bedst at handle hurtigt snarere end sent, så sørg for at have det nødvendige på lager, inden de ottebenede gæster begynder at lægge deres æg, skriver Mirror.
I takt med at august går på hæld, og parrings-sæsonen begynder, har eksperter fra Online-Bedrooms.co.uk rådet personer med araknofobi til at sikre sig lidt lavendel i huset – en helt naturlig ingrediens, der er alt andet end afslappende for edderkopperne.
"Edderkopper kan ikke udstå lugten af lavendel og vil ikke ønske at være i nærheden af den. En lavendel-duftende æterisk olie kan gøre tricket, da aromaen vil brede sig rundt i hjemmet," fortæller eksperterne.
Ifølge hjemmesiden Bugstips er edderkopper slet ikke glade for stærke lugte, og lavendel er én af dem. Lavendel menes at indeholde stoffer som linalool og linalyl-acetat, der siges at have afskrækkende egenskaber.
Hvis du ikke selv er begejstret for duften, er der også en række andre dufte, der vil forhindre edderkopper i at føle sig alt for komfortable i din stue, herunder mynte og pebermynteolie.
"Tanken om edderkopper, der kravler ind i millioner af hjem, sender gys ned ad vores rygge. Edderkoppenes parrings-sæson kulminerer i slutningen af august og fortsætter ind i september, hvilket betyder, at mange af os kan stå over for en invasion," udtaler Nic Shacklock fra Online-Bedrooms.co.uk og fortsætter:
"Ingen ønsker, at edderkopper kryber rundt i deres hjem, så der er nogle ting, du kan gøre for at holde dem på afstand. For eksempel hader edderkopper lugten af lavendel og mynte, så det kan være en god idé at sprøjte disse dufte rundt i dit hjem. Det er også vigtigt at tætne eventuelle huller i hjemmet, som de potentielt kan kravle igennem. Forebyggende foranstaltninger som disse er bedst til at holde disse ottebenede insekter ude!"