Det er en typisk morgen: Du har lige taget et varmt, dampende brusebad, og spejlet er så dugget, at du dårligt kan se dit eget ansigt. Badeværelset er som en sauna, og fugten sniger sig ind i hver krog.
Men det kan være fristende at lade vinduerne forblive lukkede, så den isnende vind udenfor ikke bliver lukket ind.
Det skriver det tyske medie Utopia.
Om efteråret og vinteren kan det være udfordrende at lufte ordentligt ud, men konsekvenserne af dårlig ventilation er langt værre end lidt kulde.
Norbert Endres, energirådgiver ved det bayerske forbrugercenter, advarer:
"Efter brusebad er det vigtigt at ventilere med det samme, ellers er der risiko for, at fugten slipper ud i andre rum."
Og hvad sker der så? Skimmelsvamp kan trives i den fugtige luft – og det vil hverken du eller din bolig have godt af.
Så hvad gør du, når temperaturen udenfor nærmer sig frysepunktet? Ifølge Endres er der flere simple tricks. For det første: Åbn vinduet helt op, og luft ud i et kort tidsrum. Jo, koldere det er udenfor, jo kortere tid skal du ventilere.
Og mens du er i gang med at få dampen ud af badeværelset, skal du huske at slukke for varmen, så du ikke spilder unødvendig energi.
Derudover bør du lade badeværelsesdøren stå åben bagefter, så fugt fra håndklæder og bruseforhæng kan slippe ud.
Gode råd som disse kan sikre, at du undgår skimmelsvamp i de kolde måneder og holder energiforbruget nede. En win-win for både dig og din bolig.