Dyrenes Beskyttelse deler trist meddelelse

Dyr
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
2023 var et travlt år for Dyrenes Beskyttelse.

Mest læste i dag

Dyrenes Beskyttelse har haft et af de travleste år nogensinde.

2023 bliver et af de travleste år nogensinde for dyreværnsorganisation beredskab af frivillige ildsjæle og dyrevenner.

To dyrearter af vidt forskellig størrelse står for over halvdelen af udrykningerne.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Allerede på årets første elleve måneder har det frivillige beredskab hos Dyrenes Beskyttelse hjulpet nødlidende eller potentielt forsømte dyr i 27.147 sager, viser en opgørelse. Udrykningerne sker på på baggrund af 136.000 opkald til Dyrenes Vagtcentral 1812. Det er højt aktivitetsniveau for de frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.

”Det har været et af de travleste år for vores beredskab nogensinde, men det er nok et aktivitetsniveau, som vi skal vænne os til. Derfor er vi også stolte af den indsats, der er gjort for dyr i hele landet – særligt set i lyset af, at langt størstedelen af vores beredskab er frivillige,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Antallet af sager for Dyrenes Beskyttelses beredskab er steget med 46 procent siden 2018. Men organisationen trækker også på Falck, når de tilknyttede frivillige ikke kan nå ud i tide. Tælles Falcks udrykninger med, når antallet af sager op på 34.750 til og med november. Forklaringen på det stigende antal udrykninger skal formodentlig findes i danskernes udendørs aktiviteter og øget opmærksomhed og bekymring om dyrs velfærd.

”Vores oplevelse er, at danskerne bruger naturen meget og er blevet mere opmærksomme og bedre til at vurdere, hvornår et dyr trænger til hjælp,” siger Yvonne Johansen.

Så selvom det altid er trist, når et dyr er blevet skadet eller efterladt, så er der altså også en forklaring på, hvorfor tallet er så stort i år.

To dyrearter fylder mest

Beredskabet rykker ud til alle dyr i nød, men to dyrearter udløser halvdelen af beredskabets udrykninger. Katte og hjorte har skulle have hjælp i 52 procent af sagerne i indeværende år. Det drejer sig om påkørsler af hjorte i tre ud af fire af sagerne. Kattene er i de fleste tilfælde enten syge eller skadede dyr eller efterladte killinger. Mange af dem ender på et af Dyrenes Beskyttelses ni internater. I alt 6.346 katte er således formidlet til nye hjem i indeværende år.

”Katte og hjorte fylder meget, men beredskabet har virkelig en enorm bredde. Det strækker sig fra vores kredsformænd, der også hjælper dyr og mennesker i sociale sager til vildtplejeren, der plejer og genudsætter en skadet musvåge. Alt sammen muliggjort af private donationer og frivillige kræfter, hvilket er fantastisk” siger Yvonne Johansen.

Dyrenes Beskyttelse har de seneste år styrket beredskabet og skaffet flere dyrevenner til at rykke ud og hjælpe nødlidende dyr. I 2020 oprettede organisationen et skyttekorps, der i dag består af 120 skytter på landsplan.

De rykker ud til aflivning af nødlidende påkørte dyr, der formodentlig ikke kan reddes. Det har øget responstiden betydeligt og giver dermed dyrene en hurtig hjælp til deres smerte og lidelser.

Frem til december måned havde skytterne løst over 2.456 sager med påkørsler. Tre ud af fire af sagerne drejede sig om påkørt hjortevildt, og resten af sagerne har overvejende været påkørsler af ræv, grævling og hare.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Anbefalet til dig