Heldigvis har et team af dyrlæger fra Santa Monica Veterinary Group nogle gode råd til dem, der overvejer at anskaffe sig en hund for første gang.
I en viral TikTok-video afslørede dyrlægerne deres bedste anbefalinger til førstegangsejere, og det viser sig, at der er noget for enhver smag – uanset om du er til små nuttede pelskugler eller lidt større hunde.
Det skriver det britiske medie Mirror.
En af de første anbefalinger kom fra en dyrlæge, der foreslog at kigge på blandingshunde: "Jeg plejer at sige blandingshunde, fordi man forhåbentlig får det bedste fra to, fire, seks eller otte forskellige verdener."
Med andre ord kan du få en hund med en skøn blanding af personligheder og gener – en jackpot for dem, der er åbne for overraskelser.
For dem, der foretrækker noget lidt mere forudsigeligt, blev racen toy poodle også nævnt. Denne lille charmetrold er kendt for at være både klog og nem at træne – et hit blandt førstegangsejere.
Shih tzu og chihuahua fik også en plads på listen. En dyrlæge delte en personlig anekdote om sin mors shih tzu, der både holdt hende med selskab og sov med hende hver nat.
Og en chihuahua? De lever for evigt, ifølge en af dyrlægerne – så hvis du leder efter en ven for livet, kan det også være vejen frem.
Så uanset om du er til små, store, blandede eller racehunde, er der masser af muligheder, hvis du skal vælge din første hund.