Lokalsamfund i chok: Hund skudt af politiet

Af: Mie M.B

|

29/01/2024

Dyr
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den adopterede hund havde ar både over og under huden

Lige nu læser andre også

I en dramatisk og tragisk hændelse i Hamilton, Skotland, blev en XL Bully hund ved navn Zeus skudt og dræbt af politiet efter at have angrebet sin ejer og en anden mand. Angrebet efterlod Zeus' ejer med livstruende skader, og episoden har chokeret det lokale samfund og rejst spørgsmål om hundens tidligere behandling og de omstændigheder, der førte til angrebet. Det skriver GBN.

Zeus var kort forinden angrebet, observeret glad og legesyg i en lokal butik, inden hunden pludselig ændrede adfærd. Det bekræfter en butiksejer Numan Saifi fra Day Today; "Zeus var herinde med sin ejer lige før angrebet. Han virkede altid rolig og venlig." Overvågningsbilleder fra butikken viser hunden logrende med halen og tiggende om godbidder.

Ejeren af hunden er identificeret som William Hunter. Han blev angrebet af Zeus i Tinto View-området og pådrog sig alvorlige skader på underkroppen. Han blev hastet til Queen Elizabeth University Hospital. En anden mand blev ligeledes angrebet på Loudonhill Avenue og senere behandlet for mindre skader på Hairmyres Hospital.

Zeeshan Rashid, en anden lokal butiksejer, afslørede, at Hunter havde adopteret Zeus fra England blot to uger tidligere, efter at lov forbuddet mod XL bullies hunde trådte i kraft. "Hunden kom ind i vores butik næsten hver dag og virkede meget velopdragen, men han var dækket af ar og man kunne se, at han ikke var blevet behandlet godt før i tiden," sagde Rashid.

Ifølge øjenvidner blev situationen hurtigt kaotisk. Et vidne beskrev, hvordan politiet først forsøgte at bruge en taser mod hunden, men uden effekt. "De første to skud slog ham ikke ud," sagde han. "Det var frygteligt at være vidne til, men jeg forstår, hvorfor de måtte gøre det. Hvis han ikke var blevet dræbt, ville han have dræbt nogen."

Hændelsen har efterladt det lokale samfund i sorg og chok over den tragiske skæbne for en hund, der så ud til at have fundet et nyt hjem og en ny chance for et bedre liv, men som i stedet endte sine dage i en voldsom konfrontation.

Anbefalet til dig