Nogle hunderacer er mere udsatte for genetiske og helbredsmæssige problemer end andre.
Dette skyldes ofte avl, der har fremhævet bestemte træk, men også racernes anatomi og fysiologi.
Mange hunde lider af arvelige sygdomme, der kan påvirke deres livskvalitet og kræve særlig pleje fra ejeren.
Typiske problemer inkluderer åndedrætsbesvær, ledsygdomme, hudproblemer og hjerte- eller neurologiske lidelser.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse udfordringer, hvis man overvejer at anskaffe sig en hund.
En god forståelse af racens sundhedsrisici kan hjælpe med at sikre et sundt og lykkeligt hundeliv.
Mops

Foto: Shutterstock.com
Mops har en sød, unik snude, men den kommer med en pris – de har ofte svært ved at trække vejret ordentligt på grund af brachycefalt syndrom.
De har smalle næsebor, en for lang blød gane og risiko for luftrørskollaps, hvilket kan føre til iltmangel og besvimelser.
Om sommeren skal man være ekstra opmærksom, da de let kan få hedeslag.
En anden alvorlig sygdom hos mops er mops encefalitis, som er svær at opdage og stort set umulig at behandle.
Schæferhund

Foto: Shutterstock.com
Schæferhunde er en af de racer, der oftest har genetiske sygdomme.
Hofteproblemer er meget udbredt, og de kan også lide af von Willebrands sygdom, bugspytkirtelinsufficiens og degenerativ myelopati.
Derudover har de ofte sarte maver og er tilbøjelige til hudinfektioner.
Doberman

Foto: Shutterstock.com
Dobermanns er ret udsatte for von Willebrands sygdom, som gør, at deres blod har svært ved at størkne.
Det kan føre til længerevarende blødninger og spontane blødninger, men for de fleste er sygdommen heldigvis mild.
Mellem 49-70 % af racen bærer det defekte gen.
Labrador retriever

Foto: Shutterstock.com
Labradorer er elsket af mange, men de har også deres sundhedsmæssige udfordringer.
En særlig mutation i DNM1-genet kan føre til anstrengelsesudløst kollaps, hvor de bliver usikre på benene, mister kontrol over deres muskler og får forhøjet kropstemperatur.
Heldigvis varer episoderne sjældent mere end 10 minutter, men det kræver stadig, at ejeren holder øje.
Derudover er de også tilbøjelige til hofteproblemer og hjerteproblemer.
Berner sennenhund

Foto: Shutterstock.com
Berner sennenhunde har desværre en høj risiko for at udvikle kræft, især histiocytose, som kan føre til organsvigt.
De har også tendens til hofteproblemer.
Desværre lever de sjældent længe, hvilket er en af de triste sider ved racen.
Border collie

Foto: Shutterstock.com
Border collies er super kloge, men de har også en del genetiske skavanker.
En af de store er MDR1-genmutationen, som gør dem ekstra følsomme over for visse mediciner som ivermectin og loperamid.
De kan også udvikle hofte- og albuedysplasi, hvilket kan give smerter og i værste fald kræve operation.
Fransk bulldog

Foto: Shutterstock.com
Ligesom mops kæmper franske bulldogs også med brachycefalt syndrom, hvilket kan gøre dem sløve og trætte – især i varmen.
De har desuden en tendens til at få ganespalte, allergier, hudproblemer og en metabolisk sygdom kaldet cystinuri.
Cocker spaniel

Foto: Shutterstock.com
Cocker spaniels er desværre ret udsatte for en del helbredsproblemer, især øjensygdomme som nethindeatrofi, der rammer omkring 11 % af racen.
Faktisk bærer op til 45 % af dem genet, der kan føre til sygdommen.
De har også ofte problemer med grå stær og indadkrængede øjenlåg.
Deres lange ører gør dem desværre også tilbøjelige til ørebetændelser, fordi der ikke er nok luftcirkulation.
Cavalier king charles spaniel

Photo: Shutterstock.com
Cavaliers er kendt for deres venlige væsen, men de har desværre en del sundhedsproblemer.
Hjertesygdomme er meget almindelige, og de har også tendens til hofte- og albuedysplasi, løse knæskaller og muskeldystrofi.
Øjen-, hud- og åndedrætsproblemer er også noget, man ofte ser hos racen.
Engelsk bulldog

Foto: Shutterstock.com
Engelske bulldogs kæmper også med brachycefalt syndrom og har en høj risiko for hoftedysplasi – faktisk har op til 73 % af dem det.
De har også skrøbelige knogler, allergier og hudproblemer.
En anden stor udfordring for racen er, at mange har svært ved at føde naturligt, hvilket gør opdræt kompliceret.