Dyrk dine egne grøntsager: Her er fem grøntsager, der trives i kulden

Af: Amalie L.

|

08/10/2024

Have
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
De færreste ved, at det er muligt at dyrke grøntsager i vinterhalvåret.

Lige nu læser andre også

Mange tror, at når de første gule blade falder fra træerne, er det tid til at pakke haven væk for vinteren. Men ifølge eksperter behøver kulden ikke sætte en stopper for din grønne drøm. Faktisk er der flere grøntsager, som trives i den kølige efterårsjord – og som kræver overraskende lidt opmærksomhed.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Lucy Rhead fra værktøjsproducenten Gtech, deler sine bedste tips til, hvordan du holder haven i live gennem vinteren. At dyrke dine egne grøntsager om vinteren kan nemlig både spare dig penge på indkøbene og bringe lidt ekstra glæde i de mørke måneder.

Løg og skalotteløg

Løg og skalotteløg er et fantastisk valg til vinteren, fordi de stort set passer sig selv. De kræver ikke meget plads, men sørg for, at de får masser af sollys, råder Lucy.

Gulerødder

Hvis du tror, gulerødder kun er en sommersnack, tager du fejl. 

“Så dine gulerodsfrø i rækker gennem november og december,” anbefaler Lucy. 

Med lidt beskyttelse mod snegle kan du have en frisk høst efter blot 12-16 uger.

Spinat

Spinat trives i fugtig, veldrænet jord og kan dyrkes i delvis skygge. Ved at så frøene løbende hver anden uge kan man sikre, at man har spinat året rundt. 

Salat

Selvom salat måske virker som en sommerting, kan den faktisk dyrkes året rundt. Selv på små balkoner eller i krukker kan salat gro.

Asparges

Og for dem, der tænker langsigtet, er asparges en ideel investering i en vinterhave – plant dem nu, og de vil trives i vinterens milde jord.

Så hvorfor ikke give haven et sidste skud kærlighed og oplev glæden ved vinterens grøntsager?

Anbefalet til dig