Snudebiller, rapsjordlopper og glimmerbøsser. Enhver landmand, der har rapsmarker ved, at skadedyrene er en af de helt store trusler mod en god og udbytterig høst.
En af måderne, man kan snyde skadedyrene på, er ved at plante en type raps, der har hvide blomster frem for gule.
Skadedyrene bliver nemlig tiltrukket af den gule blomsterfarve.
Når man planter hvidblomstret raps frem for gulblomstret, ser man ikke den samme mængde skadedyr, der normalt går på rapsplanter. Og det er der en ganske simpel grund til, forklarer Søren Krogh Jensen.
”Nogle af de skadelige insekter, som glimmerbøsser, snudebiller og galmyg bliver tiltrukket af den gule blomsterfarve. Det betyder, at de slet ikke i samme omfang påvirker den hvide raps,” siger han.
Samtidig har forskerne en tese om, at den afsmag, der er problemer med i den traditionelle, gulblomstrede raps, ikke er et lige så stort problem i den hvidblomstrede.
”Der er god grund til at tro, at de problemer man har med afsmag i de gulblomstrede rapssorter, er mindre i de hvidblomstrede sorter.”
Samtidig kan der også være en sammenhæng mellem blomsterfarve og tanninindhold og dermed fordøjeligheden af rapsfrøet.
Det var en af grundene til at forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i 2023 igangsatte et forsøg, der skulle teste, om det var nemmere for rotter at fordøje proteinerne i hvidblomstret raps frem for gulblomstret.
Resultatet overraskede dem, og har nu inspireret forskerne til at søge om penge til et nyt forskningsprojekt.
Nyt projekt i støbeskeen
Forskerne fandt nemlig ikke den klare sammenhæng mellem den hvide raps’ lavere tanninindhold og proteinfordøjeligheden, som de havde regnet med.
Men til gengæld fandt de noget andet.
”Når man laver forskning, opstiller man typisk en hypotese, der beskriver, hvad man forestiller sig, at resultatet kan være. Men det er lige så værdifuldt et forskningsresultat, hvis hypotesen ikke holder stik. I det her forsøg har vi fået vigtig viden, der har inspireret os til at starte et nyt projekt op,” siger Søren Krogh Jensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, og leder af projektet.
Et af resultaterne fra undersøgelsen viste, at proteinfordøjeligheden steg betydeligt, når rapsfrøene var afskallede.
Effekten var så tydelig, at forskerne sammen med frøforædlingsfirmaet besluttede sig for at undersøge det nærmere.
Derfor er de i gang med at skrive en ansøgning, som de håber, kan skaffe midler til et forskningsprojekt, der skal undersøge denne effekt og en række andre faktorer mere i dybden.
