Opråb til alle haveejere: Derfor bør aldrig smide din for gamle mælk ud

Af: Amalie L.

|

06/11/2024

Have
Foto: Arla
Foto: Arla
Mælk har vist sig at være et vidundermiddel for haven.

Lige nu læser andre også

Smider du også mælk ud, når udløbsdatoen er overskredet? Du er ikke alene. Men måske skulle du lige tænke dig om en ekstra gang, før du hælder de sidste dråber i vasken. 

Ifølge haveeksperten Ben Hunt gemmer gammel mælk nemlig på overraskende funktioner, der kan komme dine planter til gode.

Det skriver det britiske medie Express

På sin populære YouTube-kanal GrowVeg afslører Hunt, hvordan udløbet mælk kan bruges som gødning i haven.

"Smid ikke køkkeningredienser ud, der er gået over deres bedste tidspunkt, brug dem i haven," siger han og anbefaler at hælde mælken direkte i jorden.

Men det stopper ikke her – mælken kan også hjælpe med at bekæmpe det frygtede problem med meldug. En opløsning af én del mælk til ti dele vand, sprøjtet over bladene, kan give planter den hjælpende hånd, de har brug for i kampen mod svamp.

Det lyder måske lidt usædvanligt, men chilenske forskere bakker Hunt op. I et forsøg fandt de ud af, at udløbet mælk indeholder en høj koncentration af mineraler og organiske materialer, der kan forbedre jordens kvalitet og gøre den mere porøs. 

Faktisk blev væksten af hvede markant forbedret, da de testede den særlige gødning i et drivhus.

Men mælk er ikke den eneste skjulte skatkiste i dit køkken. Hunt afslører, at også almindeligt hvedemel kan gøre underværker for dine planter. Mel er rig på mikronæringsstofferne nitrogen og calcium, som mange planter har brug for.

 "Du kan bare sprede det over jordoverfladen et par uger før plantning," foreslår han.

Derudover kan en gammel plastikflaske genbruges til at holde planter godt hydreret ved at grave den ned ved siden af planten og fylde vand i. Hullerne i flasken vil sikre, at vandet langsomt siver ud.

Anbefalet til dig