Elvira åbner op: Afslører nye detaljer om familie og graviditet

Af: Liva Høyberg

|

03/07/2024

Kendte
Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Uhh, spændende!

Mest læste i dag

I slutningen af april afslørede Elvira, at hun både var forlovet med kæresten Mortada Haddad og at parret venter deres første barn sammen (en pige, red.).

På hendes Instagram kan man så småt begynde at se Elvira gøre sig klar til, at babyen ankommer, i takt med at maven vokser og der købes ind til babyen. Dog har der svirret en del rygter om, hvorvidt den øvrige diamant-familie var begejstret og glade på Elviras vegne.

Nu sætter Elvira selv ord på, hvordan tilværelsen er som gravid, og hvordan familiesituationen er.

Det skriver Se og Hør.

Der har nemlig længe gået rygter om, at diamantdronning Katerina Pitzner nok ikke var helt vild med Elviras nye 'familietiltag' efter alt det postyr, der var med den tidligere kæreste, Milad, som fik hende fængslet i Dubai, beskyldt for utroskab. Læs mere om det her:

Men Elvira kan absolut ikke genkende det billede, der tegnes af, at hendes mor (Katerina, red.) ikke skulle være glad på hendes vegne. Hun kender dog godt til rygterne.

Heller ikke Mortada har oplevet had eller foragt efter at være trådt ind i diamantfamilien:

"Det er ikke noget, jeg kender til. Jeg er virkelig blevet behandlet godt og taget godt imod. Jeg synes faktisk, at hun er en fantastisk kvinde. Og hun har støttet mig utrolig meget," udtaler han.

Ifølge parret er der tilsyneladende intet om snakken, og alt er fryd og gammen. Det er nok også meget godt, for Elvira indrømmer, at de første tre måneder ikke har været særligt sjove. Hun har nemlig været ramt af kvalme, men på trods af graviditetsgenerne forsøgt at gå op mod 10 kilometer om dagen.

Parret har dog også en del at se til og forberede sig på med både baby, business og bryllup i vente.

"Vi glæder os utrolig meget. Indretning af børneværelse og forberedelse af bryllup fylder meget. Vi har kigget på en masse børneting, men indtil videre har vi kun købt tøj," fortæller Elvira, der ikke har sat dato på brylluppet. Til gengæld har hun afgjort, at Lasse Spangenberg skal sy hendes brudekjole. Hun tilføjer, at parret faktisk har fundet et navn til deres lille pige, men ønsker at holde det hemmeligt lidt endnu.

Men!

Dog er der én ting, parret håber på ændrer sig, og det er, at mormor, bedstemor, babysitter – kært barn har mange navne – Katerina oftere vil komme til Danmark og blandt andet hjælpe med at passe babyen. Hun ( Katerina) bor nemlig ved Como-søerne i Italien og kan derfor ikke være der til at aflaste ligeså hurtigt, som hvis hun boede i Danmark.

Derfor håber parret, at hun oftere vil komme til Danmark.

Anbefalet til dig