Hollywood-legende ramt af alvorlig sygdom: Er bundet til sit hjem

Af: Amalie L.

|

06/08/2024

Kendte
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Hollywood-stjernen tør knap at gå udenfor en dør.

Lige nu læser andre også

David Lynch, den ikoniske instruktør bag mesterværker som 'The Elephant Man', 'Blue Velvet', 'Mulholland Drive' og den populære tv-serie 'Twin Peaks', står overfor en alvorlig helbredskrise. 

Den 78-årige filmskaber har i et åbenhjertigt interview nemlig afsløret, at han er blevet diagnosticeret med den kroniske lungesygdom emfysem.

Det skriver B.T.

Emfysem er en sygdom, der blandt andet kan påvirke åndedrættet alvorligt, og ifølge WHO forventes det at blive den tredjestørste dødsårsag globalt inden 2030. David Lynch har røget hele sit liv, og det har nu vist sig at have en stor pris.

”Jeg har fået emfysem af at ryge så længe, og derfor er jeg bundet til hjemme uanset om jeg kan lide det eller ej,” fortæller David Lynch i interviewet. 

Frygten for at blive smittet med corona har yderligere forstærket hans isolation. 

”Det ville være meget slemt for mig at blive syg – også blot forkølet,” siger han.

Hans sidste store projekt var den længe ventede tredje sæson af 'Twin Peaks' i 2017. Siden da har han holdt en lav profil, og sygdommen har nu skabt usikkerhed omkring hans fremtidige arbejde som instruktør. David Lynch udtrykker i den forbindelse sin bekymring ved tanken om at skulle arbejde igen. 

”Jeg vil gøre det på afstand, hvis det blev nødvendigt, men jeg vil ikke bryde mig om det,” tilføjer han. 

Anbefalet til dig