Janni øjner ny karrieremulighed: Nu er hun “Casino-Janni”

Af: Amalie L.

|

16/10/2024

Kendte
Genrefoto: Presse-fotos.dk
Genrefoto: Presse-fotos.dk
Der er ikke langt fra forsidefrue til forretningskvinde.

Lige nu læser andre også

Tidligere kendt som “Oddset-Janni”, har Janni Ree gennemgået en markant forandring siden de dage, hvor hun var synonym med det populære spil, Oddset.

Livet som forsidefrue og rigmandskone tog over, men nu – efter næsten 10 års ægteskab – er hun gået videre fra sit liv med Karsten Ree. Skilsmissen har været alt andet end stille og rolig, og Janni har været midt i en offentlig mudderkastning, hvor beskyldninger er fløjet i alle retninger.

Det skriver Alt Om Kendte.

Denne turbulente tid har tvunget Janni til at genopfinde sig selv på rekordtid. Hun har måtte finde en måde at skabe både stabilitet og økonomisk uafhængighed, som kunne sikre hendes livsstil og tage sig af hendes to hunde.

Så hvad gør man, når man pludselig står alene?

Fra ægteskab til selvstændighed

At bryde fra et næsten 10-årigt ægteskab er en stor omvæltning. Heldigvis har Janni haft en stærk rådgiver ved sin side i form af en skattejurist, og nu kæreste, Jeppe Stokholm, som også hjalp hende, da hun desperat søgte vejledning for at komme økonomisk helskindet ud af forholdet med Karsten Ree.

Men det, som virkelig har ændret sig for Janni, er hendes mål om at stå på egne ben – denne gang uden at stå i skyggen af nogen andre.

Janni har nemlig genoptaget sin karriere i spilleverdenen, men ikke gennem Oddset, som hun tidligere blev kendt for.

I stedet har hun kastet sig over et nyt projekt, hvor hun udnytter sin erfaring og sit navn til at opbygge noget helt nyt.

“Vinder-casino”: Jannis nye eventyr

Et hurtigt kig på Janni Rees Instagram afslører, at hun nu er knyttet til et online casino, “Vinder-casino”. Og klikker man sig ind på hjemmesiden, er det tydeligt, at Janni spiller en central rolle på siden og hele konceptet. Hendes ansigt pryder næsten alle spil, og hendes personlige brand er med til at skabe en unik forbindelse til spillerne.

Selv skriver casinoet om sin unikke kombination af reality og gambling:

“1.500 bimlende spil. En lilla pause. Lyden af jackpot. Glimmer og guld. Gevinster, der opfylder drømme – både store og små. Duften af reality. Janni Ree. Uanset hvorfor du er her, så velkommen til!”

Janni som brand og ambassadør

På “Vinder-casino” er Janni ikke blot en ansigt udadtil. Hun er en stor del af selve maskineriet. Med spil som “Jannis hyggeskrab” og “Jannis tirsdags chance” i “Jannis lounge”, har hun skabt sin egen spilleverden. Og det stopper ikke her. I flere videoer kan man følge Janni på besøg hos forskellige vindere, hvilket skaber en mere personlig og nærværende forbindelse til brugerne.

Der er ingen tvivl om, at Janni Ree trækker på sine mange erfaringer fra tidligere karrierer, mens hun skaber en ny vej for sig selv. Fra Oddset-reklamer til forsidefrue og nu som central figur i sit eget casino, står Janni nu på egne ben.

Anbefalet til dig