Keld og Hilda åbner op om livet uden hinanden

Af: Alberte B. C.

|

07/04/2025

Kendte
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Deres kærlighed er stærk - men nu forbereder de sig på adskillelse.

Lige nu læser andre også

Det er ikke nemt at tale om, men Hilda og Keld Heick holder sig ikke tilbage.

De har været gift i over 50 år, sunget sig ind i danskernes hjerter - og nu deler de også deres tanker om det, de fleste helst undgår: døden og ensomheden, der kan følge med.

I podcasten 112 for parforhold, hvor ægteparret Maria og Pelle Peter Jencel inviterer kendte gæster ind til ærlige samtaler, sætter sangduoen ord på det svære.

For parret, der begge nærmer sig de 80, er realiteten, at tiden ikke er uendelig.

"Vi ved jo godt, at der ikke er den lange ende tilbage af livet, når man nærmer sig de 80," siger Keld ærligt i podcasten. Det oplyser BILLED-BLADET.

Derfor tog de en vigtig beslutning sidste år: De solgte deres arkitekttegnede luksusvilla, bygget i 2018, og rykkede ind i et mere praktisk hjem.

Et hus, der ifølge dem selv er lettere at bo i - også alene.

For selvom det er svært at tale om, har parret valgt at forberede sig.

Ikke kun med flytningen, men også med en slags “praktisk oplæring”.

Hilda står i dag for mange af de daglige gøremål, men hun er begyndt at lære Keld de små, vigtige ting, så han kan klare sig, hvis hun en dag ikke er der.

Og selvom det ikke ligger naturligt til ham at tale om livets afslutning, er han med.

For kærligheden mellem de to er ikke bare stærk – den er også realistisk.

Anbefalet til dig