Lene Beier og hendes mand Anders havde knoklet i månedsvis for at få deres drøm om et alpehotel til at lykkes.
Men netop som de første gæster ankom, ramte katastrofen: Hotellets kok sagde op.
En hektisk start på hotel-drømmen
I den første sæson af Beier på Alpehotellet på TV 2 Fri har seerne fulgt parrets kamp for at åbne Hotel Edelweiss i Østrig.
December 2024 blev en skelsættende måned, da de endelig kunne byde gæster indenfor, men glæden varede kort.
Kokken Louise, som havde ansvaret for hotellets køkken, valgte nemlig at sige op midt i den travleste periode. Det skriver BILLED-BLADET.
Det kom som et chok for Lene Beier, der i programmet fortæller:
"Når jeg spørger, hvad der er galt, siger hun, at hun har brug for, at rammerne er mere faste og tydelige. Hun siger til mig, at hun har svært ved at være i det."
Frustrerede over ledelsesstilen
Opsigelsen skabte tumult bag kulisserne, da Louise og hendes mand Sebastian begge forlod hotellet.
Ifølge Anders Beier handlede det om forskelligheder i ledelsesstilen:
"Louise og Sebastian er frustrerede over vores ledelsesstil, især i forhold til de unge ansatte. Men den vil vi ikke lave om. Vi vil have, at de unge skal tilrettelægge deres egen arbejdstid. De skal selv tage ansvar og løse opgaver."
Tandhygiejne i topklasse
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Familien måtte træde til
Med en fuldt booket jul og nytår uden en kok i køkkenet stod Lene og Anders pludselig med en stor udfordring.
Løsningen blev at tilkalde hjælp hjemmefra.
Familien i Danmark kastede alt, hvad de havde i hænderne, og rejste til Østrig for at støtte op.
Selvom afslutningen på sæsonen blev dramatisk, er Lene Beier stadig taknemmelig for den tid, Louise var en del af hotellet.