Natasja Crone fik stor oplevelse: Har ikke set så glad ud siden mit bryllupsfoto

Af: Lucas Andreas

|

02/07/2024

Kendte
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Natasja Crone deler i et humoristisk opslag et billede af oplevelsen.

Mest læste i dag

Natasja Crone er bedst kendt for hendes arbejde hos TV 2, hvor hun er vært på TV 2 News.

Og det var netop gennem sit job, hun i fredags fik sig én på opleveren.

Fredag aften blev Tivoli nemlig scenen for en særlig koncert med tre af de oprindelige medlemmer fra det populære britiske boyband Take That.

Mark Owen, Howard Donald og Gary Barlow optrådte til stor glæde for deres mange fans, og inden koncerten var de gæster i 'Go' Aften Live', hvor TV-vært Natasja Crone havde æren af at interviewe dem.

Natasja Crone, som er stor fan af Take That, var tydeligt begejstret over muligheden for at møde bandet.

Hun delte efterfølgende et billede med de tre musikere på sine sociale medier.

"TAKE THIS: Jeg har kilet mig ind i Take That – det er 2024, så vi arbejder med diversitet i boybands. Ej men ægte – har ikke set så glad ud siden mit bryllupsfoto, skriver Natasja Crone til sit opslag.

Under interviewet udtrykte Gary Barlow stor glæde over at være tilbage i Danmark. Han og de andre bandmedlemmer bemærkede, at selvom de ikke oplever samme skrig fra fans som i 1990'erne, er de stadig meget tilfredse med den begejstring, de møder.

Mod slutningen af 'Go' Aften Live' kom Natasja Crone og medvært Divya Das med en overraskelse. Programmet går på sommerferie og vender først tilbage i midten af august.

Indtil da er det endnu uvist, hvad der vil fylde sendefladen, men det kan meget vel blive sommerens sportsbegivenheder, som vil tage pladsen.

Anbefalet til dig