TV 2-vært afslører hemmelighed i rørende opslag

Af: Kasper Rud

|

06/10/2024

Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter to måneders pause åbner TV 2-værten op

Lige nu læser andre også

Til daglig er hun vært på TV 2 Nyhederne, hvor hun er en fast del af holdet.

For dem, der ikke kan få nok af den altid populære Ditte Haue, er der masser af mulighed for at følge med i hendes liv på Instagram.

Det var også her hun sidste år kunne afsløre, at hun var blevet mor til en lille dreng.

I den forbindelse delte hun et opslag, som hun siden har beskrevet som det mest 'nøgne og sårbare', hun nogensinde har delt.

Generelt er hun nemlig forholdsvis aktiv på Instagram. Det var da lige indtil 10. juni, hvor hun synes at have trukket sig fra platformen - i hvert fald indtil nu.

TV 2-værten Ditte Haue har nemlig gjort sit 'comeback' på Instagram. Og det gør hun med at brag, så at sige.

For Ditte Haue er nemlig gravid igen.

"Selvom I er så mange, der sødt og bekymret har skrevet, om jeg er ok, har jeg slet ikke haft lyst til at poste noget her de sidste par måneder. Men nu er der en, der har skrevet, om jeg er død – og så tænkte jeg, det måske alligevel var på tide til en opdatering".

"For jeg er sgu da gravid! Igen!"

Den 38-årige Ditte Haue tager i samme ombæring bladet for munden ved at indrømme, at det indtil videre har været en hård tur.

"Jeg har i stedet kvalme og madlede og kaster op og er svimmel. Hele tiden".

"Nu har det varet i et par måneder. Og det er desværre ikke slut. Men NÅR det får en ende, og dét håber jeg så sandelig, det snart gør, så er jeg tilbage i fjernsynet".

Og når Haue er klar til tv-comebacket, lover hun, at det bliver med stor mave og spænding over fremtiden.

Hun har termin i det nye år, og derfor må familien på fire vente lidt, før familiemedlem nummer fem titter frem.

Anbefalet til dig