Det er nok de færreste, der ikke har undret sig over, at alle fødevarer har en datoanmærkning.
Alt fra mel til salt har en datomærkning, men der er en væsentlig forskel, som er værd at være opmærksom på.
Der er nemlig en væsentlig forskel mellem "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" datoerne, som kan have stor betydning for både fødevaresikkerhed og madspild.
Forskellen er ikke noget, alle forbrugere er opmærksomme på, hvilket i sidste ende fører til unødvendigt affald og økonomisk tab.
"Bedst før"-datoen angiver fødevarens minimumsholdbarhed, hvor produktet bevarer sine typiske egenskaber, hvis det opbevares korrekt. Efter denne dato kan kvaliteten begynde at forringes, men produktet kan stadig være spiseligt.
Et godt eksempel er ost, som stadig er forsvarligt at spise, men som vil blive mere kraftig i smagen; noget der ikke falder i alles smag.
Produkter som mel eller pasta kan for eksempel holde sig brugbare i lang tid, hvis de opbevares korrekt. Mad skal duftes, smages og ses på, da fordærvet mad eller mad i for dårlig tilstand vil vise tydelige tegn som dårlig lugt eller smag.
På den anden side er "sidste anvendelsesdato" kritisk for fødevarer, der hurtigt kan blive sundhedsfarlige, såsom råt hakket kød og fisk. Sådanne produkter skal anvendes inden den angivne dato for at undgå sundhedsrisici.
10% går til spilde
Uklarheden bidrager til madspild, som er et stort problem i EU.
Ifølge Eurostat går omkring 10 procent af fødevarer beregnet til forbrugernes brug til spilde, hvilket svarer til 88 millioner tons madaffald årligt. Det betyder, at 20 procent af de fødevarer, der produceres i EU, går til spilde.
Madspild er ikke kun et økonomisk problem, men også et miljømæssigt. Hele produktionskæden fra landbrug til forbrug bliver spildt, når spiselige fødevarer ender i skraldespanden.
Ifølge EU-Kommissionens beregninger koster madspild omkring 130 milliarder euro årligt.
For at tackle dette problem har EU forsøgt at forbedre datomærkningerne. I 2023 blev der fremsat forslag om at ændre "bedst før" til "bedst før, ofte godt efter" for at reducere madspild. Selvom dette forslag mødte modstand fra nogle medlemslande og derfor ikke blev obligatorisk, er der håb om, at frivillig mærkning kan hjælpe med at øge bevidstheden blandt forbrugerne og mindske madspild.
