Ingen skærm til børn under 2 år. Forældre skal bruge mindst mulig tid på skærmen, når de er sammen med deres børn. Passivt algoritmedrevet forbrug skal begrænses. Så vidt muligt ingen billeddeling af børn uden samtykke, og som udgangspunkt ingen børn under 13 år på sociale medier.
Sådan lyder nogle af de mange detaljerede skærmanbefalinger, som Børns Vilkår lancerer i dag.
Anbefalingerne er delt op i syv forskellige aldersgrupper og har form som en guide målrettet forældre, der ønsker råd, retningslinjer og ideer til, hvordan man hjælper sit barn med at få et balanceret forhold til digitale medier. Formålet er at bidrage til færre konflikter i hverdagen, hvor tv, tablets og smartphones fylder meget. Samtidig skal de hjælpe med at sikre børn og unges trivsel online og værne om deres ret til privatliv samt beskytte dem bedre mod grænseoverskridende indhold og afhængighedsskabende algoritmer online.
”Mange forældre er, helt forståeligt, bekymrede og forvirrede over de mange nye muligheder, valg og svære dilemmaer, som digitale og sociale medier har ført med sig. Den tvivl, der kan opstå, vil vi gerne imødekomme med vores nye skærmguide, som vi synes, har manglet. Sandheden er, at vi stadig ikke ved ret meget om, hvordan skærmene præcis påvirker vores børn og unge, men vi mener, at der efterhånden er viden nok til at konkludere, at vi bør være mere forsigtige, end vi er i dag,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børns Vilkårs skærmanbefalinger bygger på den tilgængelige forskning på området, organisationens børnefaglighed og anvendelsen af et forsigtighedsprincip.
”Vi er fortsat meget optagede af arbejdet med at regulere techvirksomhederne, så deres platforme bliver mere sikre for børn og unge at færdes på. Vores anbefalinger skal ses som en guide, der kan få børn og forældre til at samarbejde om et bedre skærmliv og fungere som et slags selvforsvar i familierne mod en industri, der i stadig stigende grad tager vores opmærksomhed,” siger Rasmus Kjeldahl.
Mere fokus på indhold end på skærmtid
De nye anbefalinger tager udgangspunkt i, at der skal mere fokus på, hvad børn og unge laver på skærmen, end hvor lang tid en skærm er tændt – herunder fokus på den store forskel, der er på de forskellige aktiviteter, der involverer en skærm. Desuden sondrer anbefalingerne mellem, om skærmaktiviteterne foregår alene eller sammen med andre.
Anbefalingerne er skræddersyet til specifikke grupper af børn og unge og nogle af de behov, de har på de forskellige alderstrin. Digitale fællesskaber er fx ikke aktuelle for de mindste børn, men fylder mere og mere, som alderen stiger. Småbørn har derimod et ekstra stort behov for menneskelig og fysisk kontakt og hjælp til at håndtere svære følelser, som ikke kan erstattes af en skærm.
Skærmanbefalingerne tager ligeledes højde for den øvrige viden, der findes om børn og unges trivsel.
”Vi ved jo en hel del om, hvad der er godt for børn og unges trivsel generelt. Derfor anbefaler vi, når det kommer til skærmbrug, at forældre ser på barnets trivsel i sin helhed: Er barnet en del af fysiske fællesskaber? Får barnet sin søvn? Får det bevæget sig? Det siger sig selv, at hvis skærmaktiviteter fylder mange timer hver dag, så bliver der mindre tid til alt det andet, der fremmer den gode trivsel,” siger Rasmus Kjeldahl og fortsætter:
”Vi er helt med på, at hver familie har sin egen hverdag og rutiner, som kan blive udfordret af nogle af anbefalingerne. Alligevel mener vi, at man rundt om i familierne bør sætte sig sammen og aftale nogle klare rammer og også tidsbegrænsninger, der tager højde for de øvrige ting i dagligdagen, som børn og unge skal være en del af. Anbefalingerne skal på den måde ses som et supplement til den sunde fornuft – at de giver anledning til refleksion, dialog og aktiv stillingtagen, frem for at alle forældre følger alle vores anbefalinger til punkt og prikke.”
Foruden anbefalinger til børn, unge og deres forældre indeholder skærmguiden også anbefalinger til fagpersoner i daginstitutioner og skoler.
