For at leve et meningsfuldt og opfyldt liv skal man acceptere, at det en dag vil ende, siger Shoshana Ungerleider.
Ungerleider, der er læge, har gennem årene taget sig af alvorligt syge patienter på hospitaler, og her har hun bemærket de fortrydelser, folk ofte har nær livets afslutning, fortæller hun til CNBC Make It.
"At være tæt på livets afslutning tvinger dig virkelig til at være til stede, fordi det er alt, hvad du har,” siger Ungerleider, der er vært for den kommende podcast 'Before We Go' og stifter af nonprofitorganisationen End Well Foundation.
"Det er sandt for os alle. Gennem hele vores liv er dette nuværende øjeblik alt, hvad vi har," fortsætter hun.
Her er fem fortrydelser, som hun ofte hører:
Jeg tilbragte ikke nok tid med de mennesker, jeg elsker.
Jeg arbejdede for meget og gik glip af livet.
Jeg lod frygt styre mine beslutninger og tog ikke chancer.
Jeg ville ønske, at jeg havde været modigere i usikre situationer eller når muligheder opstod.
Jeg fokuserede for meget på fremtiden og mistede kontakten til nuet.
Ungerleiders råd til at undgå disse fortrydelser er enkelt: Mind dig selv om, at din tid er begrænset og uforudsigelig, og stil dig selv nogle store, vigtige spørgsmål regelmæssigt. Hvordan vil jeg bruge min tid? Hvad betyder mest for mig i mit liv?
Hun opfordrer især unge mennesker, der ofte endnu ikke har oplevet store sundhedsudfordringer - hos dem selv eller deres kære - til at betragte denne refleksion som en 'integreret del af at leve et langt og sundt liv med god livskvalitet'.
"Som læge vil jeg anbefale en balanceret kost, regelmæssig motion og at undgå ting som rygning og risikofyldte aktiviteter. At reflektere over dødeligheden bør virkelig også være på den liste," siger hun.
"At reflektere over vores egen dødelighed gennem livet, uanset om du er 20, 50 eller 80 år, giver os mulighed for at leve bedre hver dag med mere mening og formål i vores liv."
Bare anerkendelsen af, at man skal dø en dag, kan hjælpe med at finde mening i 'de små ting, der bringer os glæde', forklarede forfatter Alua Arthur i en episode af podcasten 'The Happiness Lab' i juli.
"At forankre sig i min dødelighed betyder, at jeg på et tidspunkt ikke længere vil have adgang til alle disse sanser," sagde Arthur, som også er stifter af Going With Grace, der er en organisation, der hjælper med planlægning og støtte ved livets afslutning.
"Så hvor fantastisk er det, at jeg kan mærke kulde på mine hænder? Hvor fantastisk er det, at jeg har tallerkener at spise af?"
Ungerleiders observationer minder meget om dem fra Siddhartha Mukherjee, en onkolog og Pulitzer-prisvindende forfatter, og Bronnie Ware, forfatter og tidligere plejer af døende.
På dødslejet ønsker folk ofte, at de havde udtrykt mere kærlighed og tilgivelse over for dem, de holder af, sagde Mukherjee i en tale på University of Pennsylvania i maj.
"At vente (med at udtrykke sig, red.) forsinker bare det uundgåelige," sagde han.
I Wares bog fra 2011, 'The Top Five Regrets of the Dying', skrev hun, at den mest almindelige fortrydelse, hun hørte, var: "Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv tro mod mig selv - ikke det liv andre forventede af mig."
"Mange indså først mod slutningen, at lykke er et valg. De var blevet hængende i gamle mønstre og vaner. Livet er et valg. Det er DIT liv. Vælg bevidst, vælg klogt, vælg ærligt. Vælg lykke," skrev hun i et blogindlæg.
