Har du nogensinde tænkt over, hvor mange ting tandpasta egentlig kan bruges til – udover at holde bisserne skinnende hvide?
Hvis svaret er nej, så er det nu, du skal spidse ører.
Det er ikke nogen hemmelighed, at alle årstider i Danmark byder på regn, og at regn hurtigt kan forværre udsynet, når man kører bil.
Men her kommer tandpasta ind i billedet.
Ved at smøre en lille mængde tandpasta på spejlet og derefter tørre det af med en ren klud, får du en beskyttende overflade, der forhindrer, at regnvand hænger fast på spejlet - og resultatet er forbløffende.
I stedet for at danne slørede søer på spejlet, vil vandet perle af – som dug for solen. Det betyder, at du får et bedre udsyn og en sikrere køretur.
Det er vist, hvad man kalder en win-win-situation.
Samme princip
Tandpasta-tricket, som du lige er blevet præsenteret for, kan faktisk også bruges andre steder end på sidespejlene.
Hvis du indimellem døjer med en fugtig kabine og derfor dug - så find tandpastaen frem.
Smør en smule på indersiden af ruderne med en mikrofiberklud og oplev så magien ske. Duggen har langt sværere ved at sætte sig.
Så næste gang du pakker bilen til en køretur, kan du med fordel smide en tube tandpasta i handskerummet.
Du ved aldrig, hvornår du får brug for den.
Se mere om ovenstående 'tricks' i videoen herunder.