Derfor skal du aldrig dække toiletsædet med papir på et offentligt toilet

Livsstil
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Ifølge en ekspert er det en meget dårlig idé at dække toiletsædet med papir på et offentligt toilet.

Lige nu læser andre også

Ligegyldigt hvorvidt der er tale om en rasteplads, en festival, et storcenter eller måske din arbejdsplads, så har vi alle prøvet at træde ind på et toilet og konstatere, at man absolut ikke har lyst til sætte sig på brættet.

Én ting er ulækre dråber på toiletbrættet, men noget andet er frygten for fremmede menneskers ukendte bakterier.

Af samme grund vælge mange af os at alliere os med toiletrullen og nøjsomt placere stykker af toiletpapir rundt på på brættet, så vi føler, at vores lår og baller skånes for de værste baktusser.

Nu viser det sig imidlertid, at den klassiske toilet-strategi slet ikke yder den beskyttelse, som vi troede. Tværtimod.

Det skriver det britiske medie The Mirror.

For selvom det kan være svært at forstå, så er toiletsæder faktisk designet til afvise ulækre bakterier, da brættets facon og glatte overflade gør det svært for bakterier at sidde fast.

"Faktisk er det øverste af toiletbrættet ofte meget renere end de fleste menneskers køkkenvask", lyder det fra Philip Tierno, der er klinisk professor i afdelingen for mikrobiologi og patologi ved NYU Langone Medical Center.

Han forklarer videre, at den type bakterier, der findes på toiletbrætter, ofte dør relativt hurtigt.

Til gengæld forholder det sig noget anderledes med toiletrullen. Toiletpapir er nemlig designet til at absorbere, og derfor er det også et ideelt levested for bakterier, der trives i det bløde papir.

Faktisk har tidligere studier vist, at for hvert skyld i toilettet bliver bakterier fra vores afføring hvirvlet op, hvorefter de meget nemt kan lande på toiletrullen, der som regel befinder sig i belejlig afstand til kummen.

Af samme grund anbefales det også, at man altid skyller ud med låget nede, hvilket dog kan være svært de offentlige steder, hvor der kun findes et bræt.

Så hvis du er typen, der ynder at polstre det offentlige toiletbræt med papir, før du sætter dig, så bør du vide, at du faktisk udsætter dig selv for endnu flere bakterier.

Den mest effektive løsning er dermed også den mest besværlige - nemlig at gå på hug og ‘squatte’ over toilettet uden at røre det.

Ligegyldigt hvordan du vælger at placere dig over kummen, så bør du til gengæld altid - og uden undtagelsen - huske at vaske dine hænder.

"Ligegyldigt hvor bakteriefyldte dine hænder er, så skal de nok blive rene, så længe du vokser dem ordenligt i 20 sekunder med sæbe og husk at komme ind under neglende", lyder rådet fra Philip Tierno.

Anbefalet til dig