At indstille køleskabet til den rette temperatur er ikke så let, som man skulle tro.
Sættes temperaturen for lavt, jubler bakterierne over gunstige forhold, mens et for koldt køleskab kan banke elregningen til tops.
Ifølge mediet City Laser Klinik er det optimalt for madens smag og holdbarhed, når temperaturen ligger mellem 0 og 4 garder.
Under nul risikerer du, at varer som salater og modne oste fryser, hvilket betyder, at de mister tekstur og smag.
Over fire grader accelererer bakterievæksten, så duftfrisk kylling bliver til maveonde.
Sådan skal du indstille dit køleskab
Heldigvis findes der en god tommelfingerregel for, hvad dit køleskab skal stå på.
Mange køleskabe har en skala uden grader på - typisk fra 1 til 5 eller helt op til 10.
Vil du ramme de magiske fire grader, skal du sigte efter 60 procent af skalaen.
Hvis du har tallene 1-5 skal du altså sætte pilen ud for 3-tallet. Har du tallene 1-10, skal du i stedet sigte efter 6-tallet.
Tænk dig godt om
Det er værd at nævne, at placering af maden også gør en verden til forskel, hvorfor du bør tænke dig godt om, når du skal fordele varerne fra supermarkedet.
Nederste hylde er køligst og egner sig til råt kød eller friskfanget fisk, mens hylderne i midten passer perfekt til mejeriprodukter og færdigretter.
De få pladser i køleskabsdøren er en anelse lunere, hvilket er ideelt for smør, konserves eller flaskevarer.
Hyppige døråbninger sender kold luft på ferie og tvinger termostaten til at arbejde hårdere. Så prøv kun at åbne køleskabet, når du ved, at du går efter noget specifikt.