Falck bruger den allerede: Med denne metode kan det være slut med skimmelsvamp

Af: Lucas Andreas

|

16/12/2024

Livsstil
Foto: Shutterstock
Forskning viser, at metoden kan forhindre udviklingen af skimmelsvamp.

Lige nu læser andre også

Skimmelsvamp er et udbredt problem i mange bygninger, og på trods af hyppig rengøring kan det stadig være svært at komme til livs. Senest har Berlingske offentliggjort afsløringer af et stort udbrud af skimmelsvamp på hospitaler.

Men måske ligger løsningen lige for vores fødder.

Ny forskning viser, at en mulig løsning allerede er tilgængelig. En ny lystype, der hedder Far-UVC, kan holde skimmelsvamp væk og er sikker at anvende på steder, hvor der er mennesker til stede.

Det skriver Uvmedico i en pressemeddelelse.

Et nyt aarhusiansk studie foretaget af PhD ved UV Medico Emilie Hage Mogensen viser, at Far-UVC-lys ved 222 nm kan forhindre udviklingen af skimmelsvamp. Far-UVC-lys ved 222 nm er en særlig teknologi inden for ultraviolet lys, som kan anvendes på steder med menneskelig tilstedeværelse uden risiko for skader.

I studiet undersøgte Emilie, hvilken effekt selv meget små mængder af denne nye type lys havde på væksten af skimmelsvamp. Emilie fandt ud af, at selv overraskende små mængder lys, langt under grænseværdierne, forhindrede vækst af skimmelsvamp.

"Metoden er både effektiv ved eksisterende skimmelsvamp og virker forebyggende på højrisikosteder, eller steder, hvor det er særligt vigtigt at mindske risikoen for sygdom," fortæller Emilie Hage Mogensen.

I Danmark er der allerede flere eksempler på brugen af Far-UVC-lys. Falck kører hver dag med sårbare patienter, og derfor er det vigtigt at holde ambulancerne fri for virus, bakterier og skimmelsvamp.

Desinficerende kemi kan ikke klare opgaven alene, og Falck har valgt at installere Far-UVC-lys i 60 af deres ambulancer for at minimere risikoen for infektioner.

Anbefalet til dig