Der er desværre ikke nogen af os, der bliver yngre.
Aldring er noget, vil alle må forholde os til. Det sker dog ikke som en lineær kurve, men er i stedet en sjov kurve, hvor der er faser med markant aldring og andre, hvor det går knap så stærkt.
Ny forskning fra School of Medicine ved Stanford University har undersøgt og afsløret, hvornår de to mest markant faser i aldringen finder sted.
Ny forskning fra School of Medicine ved Stanford University har afsløret, at aldring ikke forløber jævnt, men snarere rammer to markante faser omkring 44- og 60-årsalderen.
De to faser viser betydelige biomolekylære ændringer i kroppen, hvor tusindvis af molekyler og mikroorganismer pludselig stiger eller falder i antal.
Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Aging, peger på vigtigheden af at tilpasse sin livsstil og være særlig opmærksom på helbredet i aldersintervallerne.
Forskerholdet fulgte 108 frivillige i alderen 25 til 75 år over flere år for at få et dybere indblik i aldringsprocessens biologi.
Deres data afslørede, at mere end 135.000 molekyler og mikroorganismer i kroppen ændrer sig markant i løbet af livet, med særligt fokus på to kritiske øjeblikke.
Stor overraskelse
Omkring 44-årsalderen sker der dramatiske ændringer i molekyler, der er knyttet til alkohol-, koffein- og fedtstofskifte samt hjerte-kar-sygdomme.
Og det er noget, der overraskede forskerne.
Særligt overraskende var det, at det rammer både mænd og kvinder ens og derfor ikke kan tilskrives overgangsalderen.
60-årsalderen mere forventet
Ved 60-årsalderen er det især molekyler relateret til kulhydrat- og koffeinstofskifte, immunregulering, nyrefunktion og fortsat hjerte-kar-sundhed, der ændrer sig drastisk.
Denne fase af aldringen var dog forventet, da det er velkendt, at risikoen for mange aldersrelaterede sygdomme stiger markant efter man er fyldt 60 år.
Forskerne spekulerer i, at nogle af ændringerne måske skyldes livsstilsvalg og adfærd, der er typiske for aldren, snarere end udelukkende biologiske faktorer.
