Nissens rejse: Fra voldsparat stjernepsykopat til sød julehjælper - hvad skete der?

Af: Mie M.B

|

13/12/2023

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi kender den bedst som julemandens hjælper, men sådan har den bestemt ikke altid været

Lige nu læser andre også

Nisserne er kendt i vore dage som værende venlige og grødspisende væsener fra bl.a. julekalender klassikere som "Nissebanden," "Jul på Slottet," og "Alletiders Jul." Men den oprindelige nisse havde en langt mere skummel karakter og var mere eller mindre klar til at dræbe eller gøre livet surt for mennesker, hvis de ikke sørgede for at være god ved den. Det skriver Videnskab.dk.

Nissens historie går helt tilbage til vikingetiden, hvor de boede i stalde og lader for at beskytte gårdene. Disse nisser var imidlertid langt fra de hyggelige skabninger, vi ser i dag. De kunne blive utilfredse over småting, og når de først var sure, var de i stand til at myrde dyr eller ruinere folks livsgrundlag.

I værste fald kunne nissen terrorisere gårdene og gøre livet surt for beboerne. Der findes gamle sagn om onde nisser, der plagede bønder og forhindrede dem i at flytte væk fra gården for at slippe for deres plage. Et gammelt sagn beretter om en bonde, der forsøgte at undslippe sin ondskabsfulde nisse ved at flytte, men til hans skræk opdagede han, at nissen fulgte med, og ordsproget "Nissen flytter med" opstod som en advarsel om, at man ikke kunne undslippe nissens forbandelse.

Fra denne voldelige fortid har nissen udviklet sig til den venlige og hjælpsomme julenisse, vi kender i dag. Selvom historien om de onde nisser stadig findes i gamle sagn og overleveringer, er nutidens nisser mere tilbøjelige til at sprede julestemning og glæde end frygt. Hvordan skete det? Se med i videoen herunder:

Anbefalet til dig