Hvis du leder efter gode tricks til at tabe dig, der rent faktisk virker, har den professionelle træner Dan Go delt en række effektive metoder i et nyligt opslag på det sociale medie Instagram.
Her er det naturligvis vigtigt at huske, at disse tricks ikke er magiske løsninger, men snarere strategier baseret på Dans erfaring, som kan understøtte en sund vægttabsrejse.
"Nogle gange, når jeg føler sult, forestiller jeg mig, at det er fedt, der forlader min krop. Sult er en del af vægttab. Lær at blive ven med det," lyder det blandt andet fra den personlige træner ifølge mediet Hindustan Times
Dan Go valgte derefter at dele '5 vægttabs-tricks, der faktisk virker':
Drik vand før og efter et måltid for at forbedre mæthedsfornemmelsen ved hvert måltid.
Følg 80/20-kosten, som indebærer, at 80 procent af dine kalorier kommer fra næringsrige kilder, mens 20 procent kan komme fra, hvad du har lyst til.
Gå en tur efter hvert måltid for at forbedre mæthedsfornemmelsen og fremme fordøjelsen.
Tag L-carnitin. Dette kosttilskud transporterer fedtsyrer ind i cellernes mitokondrier for at producere energi og har vist sig at kunne reducere kropsvægten en smule.
Vær okay med at gå sulten i seng. At føle lidt sult ved sengetid kan være et godt tegn på, at et fedttab faktisk er i fuld gang med at ske.
"Prøv disse metoder, og du kan måske se en slankere version af dig selv i 2025. Mit spørgsmål til dig i dag er: Hvilket vægttabs-trick har været mest effektivt for dig, og hvordan virkede det for dig?" lød det også fra ham i opslaget.
Der findes dog også andre tricks, du kan benytte dig af. I et Instagram-opslag fra 2024 delte ernæringsekspert og vægttabscoach Renu Rakheja blandt andet sine råd om, hvordan noget så simpelt som at skære ned på flydende kalorier og tilføje mere protein til din kost kan hjælpe med vægttab.
Hun fremhævede nogle af de bedste og mest effektive tips og tricks, som du kan implementere i din daglige rutine med det samme - og endda uden ekstra omkostninger. Og her handlede det i høj grad om at fokusere på at skrue ned på tomme kalorier fra bl.a. sodavand.