Plant den i haven i april. Myggene vil holde sig væk fra din have til sommer.

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Planten kræver ikke den store opmærksomhed.

Lige nu læser andre også

Den ser ikke ud af meget ved første øjekast.

Den har grønne, lidt pjuskede blade, små blomster og en kompakt facon, men du skal alligevel ikke lade dig narre.

Planten er nemlig en vaskeægte helt i kampen mod sommerens mest irriterende plageånd - nemlig myggen.

Sådan skriver mediet Sempire.

Dufter dejligt og holder myg væk

Men hvilken plante taler vi så om?

Den har egentlig navnet 'Pelargonium Citronella', men du kender den nok som en citronpelargonie.

Den er fætter til de klassiske altan-pelargonier, men har også lige en intens citronduft, som myg simpelthen ikke kan klare. Den menneskelige næse synes til gengæld, den dufter skønt.

Her kommer den vigtige gode nyhed. April er nemlig det perfekte tidspunkt at få den i jorden, en krukke eller en kurv.

Den er ikke kræsen, så hvis du sørger for masser og sol og vand, klarer den resten selv.

Ud over at være en naturlig myggeafviser, er planten også en fornøjelse at se på. Den blomstrer med små, yndige blomster i lilla eller lyserøde nuancer, og den vokser hurtigt.

Derudover fungerer den glimrende sammen med andre dufthelte som lavendel, mynte og citronmelisse. Sammen skaber de en duftmur, som selv den mest stædige stikmyg må give op overfor.

Så næste gang du overvejer at købe myggelys, spray eller net, bør du huske på, at det mest effektive våben måske findes på planteskolen.

Anbefalet til dig