Sommersæsonen er lige om hjørnet: Sådan holder du dig kølig om natten i sommervarmen

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan være generende for søvnen, hvis sommerens temperaturer er høje.

Lige nu læser andre også

Både vores fysiske og mentale helbred påvirkes af, hvor godt vi sover om natten. 

Og det kan være svært at sove godt, hvis sommervarmen for alvor har meldt sig på banen.

Men selvom det kan være udfordrende at sove i sommervarmen, er der nogle ting, du kan gøre for at forbedre dine chancer for en god nattesøvn.

Først og fremmest er det vigtigt at sørge for, at dit soveværelse er køligt og godt ventileret. 

Dette kan du opnå ved at åbne vinduerne for at skabe en naturlig brise. Eventuelt kan du benytte en blæser eller aircondition, hvis du har mulighed for det.

Sengetøjet har også noget at sige, og her er det vigtigt, at du vælger let og åndbart sengetøj, som eksempelvis bomuld eller linned. Du skal undgå syntetiske materialer, da det kan få dig til at svede mere.

Du kan også tage et køligt bad inden sengetid for at sænke din kropstemperatur og få dine muskler til at slappe af. 

Du kan også bruge et vådt håndklæde på din pande, nakke eller fødder, da det også vil køle dig ned.

En helt anden mulighed er at investere i en kølepude, der kan hjælpe med at regulere din kropstemperatur om natten.

Sidst, men ikke mindst, så kan du undgå alkohol, koffein og tunge måltider om aftenen, da disse ting kan påvirke din søvnkvalitet og gøre dig mere tilbøjelig til at svede om natten.

Husk at en god nats søvn er afgørende for dit helbred og trivsel, så kan du prøve disse simple tips af, hvis du har problemer med at sove i sommermånederne.

Anbefalet til dig