Statens Serum Institut advarer: Voldsom sygdomsbølge er over os

Af: Mie M.B

|

04/12/2023

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Disse fem sygdomssymptomer skal du holde ekstra øje med

Lige nu læser andre også

Danskerne er i disse dage, ifølge Statens Serum Institut, overmandet af en bølge af sygdomme. SSI rapporterer om hele fem forskellige sygdomme, der hærger befolkningen på én gang. Kighoste og mycoplasma (kold lungebetændelse) har nået et omfang, der har udløst epidemi alarm, mens RS-virus, covid-19 og influenza også spreder sig. Det skriver B.T.

Forvirringen er stor, da symptomerne overlapper. Feber, forkølelse, hoste og luftvejsinfektioner er fællesnævnere, mens kighoste skiller sig ud med voldsomme hosteanfald. Sektionsleder Bolette Søborg fra Statens Serum Institut opfordrer syge til at blive hjemme under dynen, mens man ved mere alvorlige symptomer skal konsultere sin læge. 

Børn og ældre er særligt udsatte. Kighoste og RS-virus udgør størst risiko for de små under et år, mens covid-19 og influenza rammer ældre og sårbare voksne hårdere. Mycoplasma kan være farligt for voksne i risikogruppen. Bolette Søborg understreger, at bakterieinfektioner som mycoplasma og kighoste kan behandles med antibiotika, mens virussygdomme ikke kan.

Med stigende smittetal har covid-19 etableret sig permanent og landet oplever stadig udfordringer med immunitetsgæld efter nedlukningen. For at imødegå risici anbefaler Bolette Søborg, at de sårbare grupper får influenzavaccination, og ældre kan også vaccinere sig mod RS-virus. Gratis influenzavaccination tilbydes hos praktiserende læger, og ældre kan købe en vaccine mod RS-virus hos egen læge.

Med julesammenkomster lige om hjørnet understreger Søborg vigtigheden af vaccination for at begrænse smittespredning. I en tid, hvor vi samles, kan forebyggelse være nøglen til at hele familien kommer sikkert og smittefri gennem julemåneden.

Anbefalet til dig