Mange har haft drømmen om at bo på et slot: Nu har du muligheden for 2 millioner kroner

Af: Lucas Andreas

|

27/06/2024

Lokal
Genrefoto: Wikimedia Commons
Genrefoto: Wikimedia Commons
Villaen med tårn og spir sælges for 2 millioner kroner

Lige nu læser andre også

Mange har nok haft tanker om, at du kunne være fedt at bo på et rigtigt slot.

Det er dog de færreste, der har haft muligheden for det, men det ændrer sig nu.

I Gråsten i Sønderjylland gemmer der sig en perle af en gammel villa, som kan fuldende dine royale drømme – og endda til en fornuftig pris.

En 123 år gammel villa med eget tårn og spir, forklædt som et decideret "mini-slot", er nemlig til salg.

Det skriver Boliga.

Royale drømme for få penge

"Villa Helene" er nemlig til salg, og dette gamle "mini-slot" kan blive dit for 2.085.000 kroner. Ifølge salgsopstillingen blev boligen opført af en lokal murermester i 1901 og blev først gennemrenoveret i 2002 og årene frem til 2008.

Ejendommen er utrolig smuk og har mange fine detaljer, heriblandt boligens iøjnefaldende spir. "Mini-slottet" byder på 200 kvadratmeter, fordelt på seks værelser, og har en grund på 533 kvadratmeter.

Nedslag i prisen

Den gamle villa har været til salg i to år, men har indtil for nyligt oplevet et prisfald på fem procent. Ifølge Boligas oplysninger gives der i gennemsnit 6,2 procent i prisrabat i området – så der er rig mulighed for at få prisen yderligere ned.

Den oprindelige udbudspris i 2022 lød på 2.450.000 kroner.

Anbefalet til dig