Burger King har lanceret overraskende fastelavnsburger

Mad
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Burger King har lanceret en helt særlig fastelavnsburger, som kan købes i alle deres 58 restauranter i Danmark.

Lige nu læser andre også

Den 2. februar valgte Burger King at tilføje en særlig fastelavnsburger til menukortet i ti af deres restauranter i Danmark.

Det viste sig at være en stor succes. De havde reklameret en smule for den nye burger, hvorfor kunderne var opmærksomme på den. Tilsyneladende var der mange, der gerne ville smage på den, for efter blot seks timer var den helt udsolgt.

Ikke nok med det, så har der også været godt gang i salget efterfølgende, hvorfor Burger King nu har besluttet sig for, at de også vil give danskere andre steder i landet mulighed for at smage på den nye burger.

Derfor har de valgt at tilføje den svenskinspirerede burger, der har fået navnet Semlaburger, til menukortet i alle 58 restauranter, som Burger King har rundt omkring i det danske land.

"Vi er enormt stolte over, at så mange danskere har villet smage vores Semlaburger, og at vores gæster kommer igen for at nyde fastelavnsburgeren," lyder det fra Carsten Lambrecht, der er Burger Kings danske landechef, i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

"Vi har arbejdet hårdt på at kunne imødekomme den store efterspørgsel, og det glæder os, at vi nu kan tilbyde Semlaburgeren i hele landet op til fastelavn på søndag," fortsætter han.

Til trods for, at navnet antyder det, er der faktisk ikke tale om en burger med hverken bøf eller kylling, som det er tilfældet for de fleste andre burgere, der er at finde på deres menukort.

Derimod er der tale om en form for fastelavnsbolle, der har form som en burger, men hvor bøffen er blevet skiftet ud med brownie.

Hertil består den også af både cremet marcipan-remonce og flødeskum. Det hele er blevet samlet i en kardemomme-krydret bolle med perlesukker.

Hvis du selv har et ønske om at smage den nye Semlaburger hos Burger King, skal du af med 29 kr. Du skal dog ikke vente for længe, da den kun er på deres menukort frem til den 5. marts.

Anbefalet til dig