Oliver blev snydt til at overføre 3.850 kroner via MobilePay: Sådan fik han pengene tilbage

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Til sidst kunne Oliver ånde lettet op.

Lige nu læser andre også

En 18-årig ung mand ved navn Oliver Jørgensen blev onsdag eftermiddag udsat for et svindelforsøg, der kunne have kostet ham dyrt, hvis ikke han havde handlet hurtigt.

Det hele startede, da Oliver modtog en besked fra sin søster på Snapchat, som desperat bad om hjælp til en MobilePay-overførsel.

Oliver og hans søster har haft mindre kontakt på det seneste, efter hun flyttede væk, så da hun bad om hjælp, tøvede han ikke med at overføre 3.850 kroner til et ukendt nummer.

Sådan skriver TV 2.

"Min søster og jeg har boet tæt på hinanden i noget tid, men nu er hun flyttet væk, og så har vi ikke haft lige så meget kontakt. Så jeg tænkte, at jeg gerne ville vise, at jeg stadig vil være behjælpelig altid. Så selvfølgelig ville jeg gøre det," lyder det fra Oliver.

Kort efter begyndte Oliver at blive mistænkelig, da hans 'søster' bad om flere penge. Han besluttede sig for at ringe til hende for at få styr på situationen, og her fik han bekræftet, at den var helt gal:

"Jeg beslutter mig simpelthen for bare at ringe til hende alligevel, og så tager hun telefonen og råber 'ja, jeg ved godt, at min Snapchat er blevet hacket!'," forklarer Oliver.

Efter opkaldet handlede han hurtigt og kontaktede den person, han havde overført pengene til. Det viste sig, at pengene var gået til en mellemmand, som hævdede, at han ikke var klar over, hvad han var blevet involveret i.

Til Olivers store hæld gik mellemmanden med til at sende pengene tilbage.

Episoden her vidner om, at man altid bør være på vagt, når man pludseligt og uventet bliver kontaktet.

Anbefalet til dig