22-årig mand skudt i kiosk: Nu har sagen taget en uventet drejning

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mandens tilstand er stabil, men fortsat kritisk. Nu er der overraskende opdatering fra politiet.

Lige nu læser andre også

Onsdag aften i Herning blev en 22-årig mand skudt i en lokal kiosk.

Men historien har nu fået et nyt og særdeles overrasket kapitel tilføjet: den skudramte er nu selv blevet sigtet for drabsforsøg.

Midt- og Vestjyllands Politi har i en pressemeddelelse bekræftet denne udvikling og oplyst, at mandens tilstand er stabil, dog stadig kritisk.

Hændelsen, der fandt sted foran Superkiosken på Gl. Landevej, er ikke blot et vilkårligt overfald.

"Det er vores formodning, at der er tale om et internt opgør mellem fire personer. Vi har ikke at gøre med et tilfældigt overfald," udtaler Hans Roost, politiinspektør og leder af efterforskningen.

Opgøret, som involverede fire personer, begyndte inde i Superkiosken og fortsatte umiddelbart udenfor. Overvågningsbilleder fra stedet har været afgørende for politiets efterforskning.

"Det er vores opfattelse, at de fire personer opsøger hinanden med det formål at have et opgør. At opgøret er foregået i Superkiosken på Gl. Landevej, mener vi er tilfældigt," forklarer Hans Roost.

I kølvandet på skyderiet har Midt- og Vestjyllands Politi iværksat en intens efterforskning, som inkluderer gerningsstedsundersøgelser udført af hundepatruljer og kriminalteknikere. Aktiviteten har været koncentreret omkring Gl. Landevej i centrum af Herning.

Den 22-årige mand, der nu er indlagt på hospitalet, vil blive fremstillet i grundlovsforhør in absentia torsdag. Med efterforskningen i fuld gang er politiet fast besluttede på at identificere og anholde de resterende tre involverede personer. Politiet opfordrer de tre personer til selv at melde sig til politiet hurtigst muligt.

Politiet appellerer også til eventuelle vidner, der har set noget i forbindelse med hændelsen, om at tage kontakt via 114.

Anbefalet til dig