4 piger søgte tilflugt i Rema 1000 efter ubehagelig episode: Så tog sagen en uventet drejning

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det viste sig, at alt ikke var, som det så ud.

Lige nu læser andre også

De seneste uhyggelige episoder i Herning, hvor mænd har forsøgt at tvinge unge kvinder ind i biler om natten, har udløst bekymring i flere familier, der nu aktivt advarer deres børn om at undgå at færdes alene. 

Netop det kan have været grunden til, at fire modige piger fra Snejbjerg handlede prompte og kontaktede politiet lørdag aften, efter de var blevet konfronteret af en mystisk mand på Snejbjerg Hovedgade.

Det skriver Herning Folkeblad.

“Vi fik klokken 20.50 en henvendelse om, at en mand skulle have henvendt sig til fire piger og spurgt, om de ville sælge noget. Da de afviste, tog han fat i en af dem, hvilket fik dem til at løbe hen til den nærliggende Rema 1000”, siger vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Rema 1000's opringning udløste straks en reaktion fra politiet, og flere patruljer blev sendt til stedet. 

Betjentene identificerede hurtigt den pågældende ‘gerningsmand’, som dog viste sig at være helt uskyldig:

“Det viste sig, at der var tale om en 29-årig spejder, der sammen med en række andre unge var i færd med at lege smuglerleg. Den pågældende havde taget fejl af deltagerne og antastet de forkerte”, lyder det fra Anders Olesen.

Opklaringen førte til afblæsning af politioperationen, og spejderne kunne efter den uventede drejning genoptage deres leg.

I relation til de forsøg på frihedsberøvelse, der har fundet sted i Herning, er en 20-årig mand, som er formodet ejer af den bil, der blev brugt ved episoderne, blevet varetægtsfængslet. 

Anbefalet til dig