95.000 danskere vil synge for Dronningen

Nyheder
Foto: Shutterstock
16. april fylder Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 80 år, men på grund af Corona-krisen er alle offentlige festligheder aflyst. Det vil flere tusinde danskere nu råde bod på.

Lige nu læser andre også

Dronning Magrethe fylder 80 år den 16. april, men alle festlighederne omkring mærkedagen er blevet aflyst. Nu har fantasifulde danskere startet en gruppe, der skal lade danskerne fejre Dronningen fra deres egne stuer. 

Festlighederne aflyst

I forbindelse med Dronningens 80 års fødseldag var der planlagt en stribe arrangementer, der skulle markere den runde fødseldag. Men i en pressemeddelelse den 12. marts belv alle festlighederne aflyst. 

"Danmark og verdenssamfundet står netop nu i en meget vanskelig situation. Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor. Jeg appellerer derfor til, at vi alle følger regeringens og myndighedernes anvisninger og passer på hinanden," siger dronning Margrethe i pressemeddelesen og fortsætter:

"Jeg vil gerne rette en dybtfølt tak til det danske sundhedspersonale og de myndigheder, institutioner, virksomheder og enkeltpersoner, som udviser stor handlekraft og omsorg for den danske befolkning, så vi sammen kan komme igennem denne vanskelige tid."

Dronningen tog altså myndighedernes anvisninger alvorligt, og aflyste alt fra gallataffel til karettur gennem København og opfordre alle andre til at følge hendes eksempel. 

 

Vi synger for Dronningen

En gruppe på facebook har i skrivende stund 95.246 medlemmer, gruppens eneste formål er at få alle danskere til at synge for Dronningen på hendes fødselsdag den 16. april 

"Dronningen fylder 80 år! 
Vil du være med til at synge for hende?
Torsdag den 16. april 2020 kl. 12.00 synger vi på gader og veje - på altaner, ud af vinduet ... hvor vi nu er. Når Corona har lukket for den officielle fest - så må vi selv markere dagen!

Hejs flaget, vift med flag - del dagen derhjemme med familie, børn, børnebørn osv. - på behørig Corona-afstand," sådan lyder gruppens beskrivelse, hvor tusindvis af danskere samles for at synge for dronningen. 

Hvis du vil være med til at synge for Dronningen, kan du blive medlem af gruppen her

Anbefalet til dig