Afsløring i Emilie Meng sagen: Gør uhyggeligt fund tæt ved findestedet

Nyheder
Foto: Dokumentarkompagniet/TV 2. I TV 2-dokumentaren "Hvor er politiet", sættes der bl.a. fokus på den meget omtalte Emilie Meng sag. Her afslører TV 2 nye og for offentligheden ukendte oplysninger. Dokumentaren blev sendt på TV 2 og TV2 play d. 22 august 2019.
To journalister undersøger nu et tip .

Lige nu læser andre også

Den 10. juli 2016 forsvandt 17-årige Emilie Meng. Juleaftensdag, den 24. december 2016 blev hun fundet dræbt ved Regnemarks Bakke, omkring 60 kilometer fra hvor hun forsvandt. 

I dokumentaren "Nogen ved noget om Emilie Meng" undersøger journalisterne Bo Nordström Weile og Jesper Vestergaard Larsen flere tips og spor i den uhyggelige sag. 

I det nyeste afsnit taler de med Sonny Thomsen, der i 2016 boede på Corona Camping ved Regnemarks Bakke. Han kender området særdeles godt og han fortæller, at han et par måneder efter Emilies forsvinden gjorde et uhyggeligt fund. Tøjet blev fundet i september, mens Emilie forsvandt i juli. 

Han fandt noget tøj, der lå i siden af vejen. Tøjet var en cardigan-lignende sort trøje, et par lyse cowboybukser og en lys bh. Den sorte trøje var viklet om det andet tøj, der dermed lå inden i trøjen. 

På bh'en der blev fundet, var der rød-brune stænk, som lignede blod. 

"En ubehagelig tanke"

"Det var ikke store plamager, men det lignede, der var stænket blod på," forklarer Sonny Hansen.

Sonny Thomsen fortæller også, at tøjet ikke så ud til at have ligget der længe - snarere så det ud som om, at det var blevet smidt der for nyligt. 

Politiet har tidligere fortalt, at Emilie Mengs lig er blevet placeret i søen omkring tidspunktet hvor hun forsvandt. 

Sonny Thomsen synes det er en ubehagelig tanke, at tøjet kunne være smidt ved vejen langt senere end tidspunktet for Emilies forsvinden. 

"Det er en ubehagelig tanke. For det kan tyde på, at hun har været et andet sted indtil da," lyder det fra Sonny Thomsen. 

Der kommer et nyt afsnit af dokumentaren "Nogen ved noget om Emilie Meng" hver onsdag. Der er nu tre afsnit tilgængelige der kan streames på discovery+. Det nye afsnit vises også på Kanal 5 onsdag kl. 20.00

 

 

Anbefalet til dig