Arlas kunder er rasende: Nu nægter de at købe Lurpak

Nyheder
Foto: Yau Ming Low / Shutterstock.com
Arla befinder sig i lidt af en kattepine.

Lige nu læser andre også

Arla er højt værdsat af mange danskere – og med god grund.

Virksomheden står blandt andet bag det populære smørmærke Lurpak, ligesom de er ophavsmand til flere af danskernes favoritter, når det kommer til ost- og mælkeprodukter.

Arla forsøger hele tiden at udvikle sig, men deres forsøg på at gøre mælkeproduktionen mere klimavenlig har skabt røre blandt forbrugerne.

Det skriver B.T.

Nægter at købe Lurpak

Sagen er den, at et nyt tilsætningsstof til køernes foder, som har navnet Bovaer, har fået mange til at se rødt.

Stoffet skal mindske køernes metanudledning, men kritikken er ikke til at tage fejl af. Flere kunder truer nu med at boykotte både Arla og butikker som Tesco, Morrisons og Aldi.

Særligt på de sociale medier går bølgerne højt.

"I er fucking sindssyge, hvis I tror, det hjælper at tilsætte giftige kemikalier til køers mad, som kan gøre både dem og landmændene ondt. Jeg kommer til at undgå ALLE jeres produkter," skriver en bruger på det sociale medie X.

Noget tyder da også på, at de mange vrede kunder gør alvor af truslerne. GB News skriver i hvert fald, at flere og flere boykotter Arlas produkter, herunder Lurpak smør, grundet det nye tiltag.

Blev godkendt i 2022

Kritikken handler primært om bekymring for, om tilsætningsstoffet kan skade køerne eller påvirke landmændene negativt.

Ifølge Europa-Kommissionen, der godkendte Bovaer i 2022, er stoffet sikkert for både malkekøer og avlskøer, når det bruges korrekt.

Lige nu er det kun omkring 30 af Arlas gårde, der deltager i en testperiode med det nye foderstof. Alligevel har tiltaget udløst en bred debat, hvorfor Arla nu skal forsøge at balancere mellem at tage klimahensyn og bevare kundernes tillid.

Hvordan det hele ender, er svært at sige, men én ting er sikkert – emnet har sat flere sind i kog.

Anbefalet til dig