Bilejere skal holde øje med indbakken: Motorstyrelsen har lavet fejl med grøn ejerafgift

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hold øje med din indbakke.

Lige nu læser andre også

I og med, at det er blevet markant dyrere at leve, føler mange danskere sig pressede på økonomien.

Derfor er betaling af egne regninger nok heller ikke nogen favoritdisciplin i de danske hjem.

Alligevel er der dog noget, der er endnu værre end at betale sine egne regninger - og det er at betale en forkert regning.

Det er dog realiteten for en række danske bilister, som muligvis har betalt en ejerafgift, som ikke var korrekt.

Motorregistret blev 25. juni 2024 opdateret, og det medførte desværre en fejl i opkrævningen af grøn ejerafgift for en række ældre køretøjer.

Fejlen blev rettet med en opdatering af Motorregistret den 11. juli 2024.

Motorstyrelsen er stadig i gang med at identificere fejlramte køretøjer og vil kontakte ejere og brugere af de konkrete køretøjer.

Det skriver Motorstyrelsen i en pressemeddelelse.

Disse køretøjer kan være ramt

Det drejer sig om køretøjer, der:

  • har være til registreringssyn i perioden 26. juni til 11. juli 2024 - begge dage inklusive

  • typisk er registreret i perioden 1997-2019

  • er registreret i Motorregistret med et brændstofforbrug opgjort som km/l

  • ikke er registreret med målenorm i Motorregistret

Personer opfordres fortsat til ikke at betale opkrævningen, hvis opkrævningen er dannet i perioden fra den 26. juni til 11. juli 2024, og hvis der er tale om forkert opkrævning af grøn ejerafgift som følge af denne fejl.

Anbefalet til dig