BREAKING: Ophæves nu i hele landet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Lørdag er det helt slut.

Lige nu læser andre også

Nu kan danskerne vinke farvel til endnu et krav - og vi træder endnu et skridt næmere mod en helt normal hverdag. 

Lørdag er det helt slut med krav om mundbind i den kollektive transport. Kravet gælder i dag for stående passagerer og ind og ud af busser, tog, metro og færger og skulle første være ophævet 1. september. Men som en naturlig følge af ophævelsen af afstandskravet er der bred enighed om at afskaffe kravet om mundbind.

Det skriver Transportministeret i en pressemeddelelse

"I august 2020 indførte vi de første danske krav om mundbind i den kollektive transport, og nu efter mere end et år er det også her det slutter. Jeg er fuld af beundring for alle de transportører, medarbejdere og borgere, der gennem hele coronakrisen har holdt afstand og brugt mundbind, så den kollektive transport har fungeret. Jeg er ikke i tvivl om, at det har bidraget til at holde smittetallet nede og i sidste ende redde liv. Nu er vi et helt andet sted, hvor en stor del af befolkningen er vaccineret, og vi vender tilbage til en mere normal hverdag. Det betyder også, at vi kan sige farvel til mundbindene i busser, tog og metro," siger transportminister Benny Engelbrecht.

Nu behøver du ikke længere mundbind i den offentlige transport. Foto: Shutterstock 

Kravet forsvinder med virkning fra lørdag.

Man skal dog stadig huske mundbindet, når man skal ud at flyve, da luftfarten følger fælles internationale retningslinjer.

Vigtigt opråb 

Selvom vi nu er langt med vaccinationerne i Danmark, så er der fortsat endnu en gruppe borgere, der mangler at få booket tid. Det skal der nu gøres noget ved, sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen sætter sejlene ind for at nå de 20-29-årige, der endnu ikke har booket tid til vaccination. Tilslutningen til vaccinationsprogrammet mod COVID-19 er tårnhøj, men der er blandt de 20-29-årige en lidt lavere tilslutning end i de andre grupper.

Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet at der er behov for en ekstra indsats. 

”Unge kan også få hårde sygdomsforløb med feber, træthed og miste deres smags- og lugtesans. Nogle vil blive ramt af senfølger flere måneder efter. Og så skal vi heller ikke glemme, at et sygdomsforløb sender den unge hjem i isolation, og at de så går glip af fester, samvær med kammeraterne og undervisning. Nogle vil også smitte deres venner og familie, og det er jo de færreste, som ønsker det,” siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen sætter i de næste uger ind med mere information til de 20-29-årige gennem en landsdækkende kampagne. Den minder de 20-29-årige om at blive vaccineret, og fortæller hvorfor det er så vigtigt. 

 

 

 

Anbefalet til dig