Nu er det officielt, at der skal skiftes ud ved dommerbordet i X Factor. Det kom frem fredag, at holdet bag det kendte musikprogram på TV 2 nu skal i gang med at finde en ny dommer.
Det fortæller Oh Land i et opslag på Faceook. Hun har valgt at tage afsked med formatet.
"Det er med en blandet cocktail af afskedsvemod, taknemmelighed og glæde, at jeg kan fortælle jer, at jeg ikke laver 'X Factor' igen," skriver Oh Land, der lyder det borgerlige navn Nanna Fabricius Øland
Laver for meget
Hun fortæller videre, at der en helt særlig grund til, at hun nu tager afsked med programmet, sine meddommere og holdet bag.
"Jeg har længe gået og bildt mig selv ind at jeg havde 'for lidt tid' til at gøre alle de ting jeg gerne har villet og har først nu opdaget at det jo ikke er tiden der er for lidt, men mig der laver for meget."
"Som sædvanligt har jeg skulle prøve at presse tusind ting ind i en kalender for at få det hele til at gå op, og jeg har simpelthen indset, at jeg ikke kan alt på en gang, hvor end jeg gerne ville," fortæller Oh Land i opslaget på Instagram.
Hun understreger desuden, at hun har været glad for sine to år som dommer, hvor hun iøvrigt vandt årets udgave sammen med deltageren Solveig.
"Jeg har været uendelig glad, taknemmelig og beæret over at arbejde med så dygtige mennesker, som der er på 'X Factor produktionen og jeg vil komme til at savne den passion der er på et hold, sammen med de mange talenter der kommer igennem verdens bedste talentmaskine. Det har været et sandt eventyr at forløse den talentmasse! Nu vil jeg fylde den frigivede tid ud med nogle kæmpe drømmeprojekter som jeg glæder mig helt vildt til, og så glæder jeg mig til alt det andet ukendte"