Chok! 'Vild med dans'-dommer stopper: "Tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over"

Af: Liva H.

|

24/07/2024

Nyheder
Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Spændende hvem den nye dommer bliver.

Lige nu læser andre også

Efter mange år i dommerpanelet har 'dronningen af standard' valgt at sige nej tak til endnu en sæson, og dermed var det den sidste dans.

Denne chokerende melding kommer fra den trofaste dommer, der siden 2005 har holdt øje med takt, rytme, hæl og tå.

"Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over," afslører den 72-årige 'Vild med dans'-dommer Anne Laxholm overfor BILLED-BLADET, at hun har besluttet at stoppe som dommer.

Vil blive savnet

For sin deltagelse som 'Vild med dans'-dommer har hun både været elsket og frygtet for sin perfektionisme og korrekthed, når det kommer til dans. Derfor har der været en vis ærefrygt blandt danseparrene, når de har optrådt for hende.

Der er ingen tvivl om, at Anne er glad for de mange år, hun har været en del af 'Vild med dans'-familien, men hun nævner særligt én mindeværdig episode.

"Min mand Hans’ og min sidste dans til 'Knæk Cancer' i 2014 – for slet ikke at nævne Corona-tiden, hvor 'Vild med Dans' var den eneste 'normale' ting i mit – og mange andres – liv," udtaler hun.

Dog føler Anne, at det er på tide at trække sig og lade nye kræfter komme til. Anne ved endnu ikke, hvad de mange fredage skal bruges på, men påpeger, at der ikke skal være nogen faste fredagsplaner, som tidligere, hvor hun vidste, at hun skulle være dommer hver fredag.

Hun kunne dog godt forestille sig, at den ekstra fritid skal bruges på en ekstra gåtur med hunden Bella.

Anbefalet til dig