Dansk bank advarer kunder: Pas på

Af: Thea Andersen

|

18/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu advarer Jyske Bank sine kunder.

Mest læste i dag

I disse dage er det vigtigere end nogensinde før at være opmærksom på potentielle svindelnumre og bedrageriske opkald.

Jyske Bank opfordrer nu alle sine kunder til at være forsigtige, når de modtager opkald fra personer, der hævder at være fra banken eller politiet og spørger om personlige oplysninger eller beder dig om at overføre dine penge til en sikker konto.

I en advarsel fra Jyske Bank, som Forbrugerrådet Tænk har udsendt gennem deres app 'Mit digitale selvforsvar', understreger de, at hverken banken eller politiet nogensinde vil ringe og bede om personlige oplysninger eller anmode om pengeoverførsler via telefon.

Selvom det kan se ud som om, at opkaldet kommer fra bankens eller politiets telefonnummer, er det kriminelle, der forsøger at narre borgere.

'Hop ikke på den. Afbryd opkaldet!,' lyder opfordringen fra banken.

Her kan du hente appen gratis

Mit digitale selvforsvar er gratis og findes til både iOS og Android-enheder.

Download Mit Digitale Selvforsvar i App Store

Download Mit Digitale Selvforsvar i Google Play

Via appen kan du på din telefon eller tablet holde dig opdateret på de nyeste digitale trusler.

Anbefalet til dig