Dansk storbank advarer kunderne: Gælder alle, der får penge tilbage fra Skat

Nyheder
Foto: Shutterstock / Skat
Foto: Shutterstock / Skat
Hvis du får penge tilbage fra Skat, bør du læse dette.

Lige nu læser andre også

Årsopgørelsen har fyldt meget i medierne den seneste tid - og det er der ikke noget at sige til.

Hvert år - når den bliver frigivet - får den stor opmærksomhed, fordi danskerne så hurtigt som muligt ønsker at finde ud af, om de skylder eller skal have penge tilbage fra Skat.

Ugerne omkring årsopgørelsen er ofte hektiske, da det gælder om at få styr på diverse fradrag, så man stiller sig selv bedst muligt.

Dog er det ikke kun fradrag, man skal kigge på en ekstra gang.

Ingen sms eller mail

I morgen, den 25. april, er dagen, hvor de danskere, der får penge tilbage, kan se pengene rulle ind på kontoen. Her overfører Skat nemlig automatisk de overskydende skattekroner.

Vil du have mere ud af pengene fra Skat?
Hos Nordnet kan du investere dine frie midler eller starte en aktiesparekonto – uden depotgebyrer (Reklamelink)
Disclaimer: Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

"Du vil i forbindelse med udbetalingen hverken få mails eller sms’er fra Skat med beløbets størrelse," skriver Sydbank i en pressemeddelese, hvor de fortsætter:

"Men det kan sagtens være, at der alligevel lander en besked i din indbakke eller på telefonen. Sker det, så stop op. Når pengene bliver udbetalt, ved vi nemlig, at svindlerne får travlt."

Den danske bank kaster derefter lys over, at svindlerne er blevet dygtige, hvorfor det gælder om at være ekstra påpasselig:

"De sender falske mails og sms’er, der ser ud, som om de er sendt af Skattestyrelsen eller en af de andre styrelser i Skatteforvaltningen. Og svindlerne er desværre blevet dygtige."

Såfremt du modtager en af disse beskeder, skal du blot tage det helt roligt. Brug din sunde fornuft og tryk ikke på links i en mail eller sms, hvis du er det mindste i tvivl om afsenderen.

Skattestyrelsen sender ikke mails og sms’er med links, og de vil aldrig ringe dig op eller sende en mail, hvor de beder om betalingskort- eller kontooplysninger eller MitID, afslutter Sydbank med at skrive.

Anbefalet til dig