Danske Spil efterlyser mangemillionær: Tjek din kupon!

Af: Thea Andersen

|

22/02/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Har du lige været i Lalandia? Så har Danske Spil måske 63 millioner kroner til dig. De mange millioner kroner blev tirsdag aften vundet på en Eurojackpot-kupon købt i Lalandia Holiday Store i Rødby – men vinderen har endnu ikke meldt sig.

Lige nu læser andre også

En usædvanligt heldig dansker har fået mere end bare rynket hud med sig fra Lalandia i Rødby.

I løbet af søndagen tog en badegæst nemlig en pause fra bassinkanten og slog et smut rundt om feriecenterets egen købmand, hvor vedkommende købte en Eurojackpot-kupon.

Kuponen viste sig at være ikke mindre end 63.287.630 kroner værd – men hvem var det?

Hos Danske Spil er man endnu ikke blevet kontaktet af vinderen, og spørger derfor: Er det dig?

”Vi glæder os meget til at høre fra den heldige vinder fra Lalandia, så vi kan give de 63 millioner kroner godt videre. Det må være en helt speciel følelse at tage hjem fra en badeferie med så mange penge på lommen – men vedkommende ved det måske ikke engang endnu," siger Martin Dalsgaard Andersen, marketingdirektør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.

"Vi står fra Danske Spils side klar med særlig millionærrådgivning til den nybagte mangemillionær, ligesom vi gør til alle vores store vindere. Sidste år var der 251 vindere af mere end 1 million kroner hos Danske Spil, og der kommer nye til hver eneste uge,” tilføjer han.

Da vinderen af de mange penge endnu ikke har meldt sig, så vides det stadig ikke, om vedkommende er rejst hjem endnu, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Lalandia oplyser i øvrigt, at det sagtens kan arrangeres at vinderen bare bliver boede i badelandet:

”Inklusive slutrengøring, guldarmbånd, forplejning og al tænkelig luksus kan man bo i vores dyreste hus ’Classic Plus 8’ i cirka 58 år -  hvis vinderen ønsker at booke, så får vi det lagt ind i kalenderen,” lyder det med et smil fra Lalandia.

Læs mere om Eurojackpot her.

Anbefalet til dig